16.05.2018 | Af: Kanal Frederikshavn
Burger King: Vi åbner i Frederikshavn til sommer
80176
80176
Nu er det en kendsgerning. Burger King åbner i Frederikshavn til sommer. Det fremgår af flere stillingsopslag på Facebook-siden "Burger King Frederikshavn".
"Vi søger skiftledere til den daglige drift i vores nye Burger King-restaurant i Frederikshavn", fremgår det af det ene stillingsopslag.
Ansøgningsfristen er 3. juni, men Burger King opfordrer interesserede til at være hurtige på aftrækkeren, da rekruttering af medarbejdere sker løbende.
Burger King opgiver "Danmarksgade" som sin kommende adresse i Frederikshavn, men der er ingen nummer. Kanal Frederikshavn har tidligere nævnt Danmarksgade 3 som en mulig placering.
Det var her, at Frederikshavns Avis lå i gamle dage. Den gamle røde bygning er jævnet med jorden, og de seneste dage er arbejdet med en ny bygning påbegyndt.
Det er Colosseum A/S, ved Brian Severinsen, som ejer grunden.