Byens børn mærker den internationale stemning
Onsdag formiddag var børn fra børnehaver og SFO'er traditionen tro under Dana Cup inviteret op i lederteltet på Fodboldvej. Her var der besøg af bl.a. Rasmus Klump fra Nordjyske Bank og Frønse fra Spar Nord Bank.
Børnene fik også en lille slikpose og en dejlig is, som de spiste med stor fornøjelse, inden de gik ud på fodboldbanerne for at se nogle af de mange kampe.
- Vi vil gerne have, at børnene får lov til at mærke den internationale stemning, som Dana Cup skaber i Frederikshavn, og det gør bestemt heller ikke noget, hvis de får lyst til at spille fodbold i FfI, smiler Rikke Johansen, som sammen med Poul Beck er koordinatorer under den 27. udgave af Dana Cup.
Tea og Jeppe, som vi talte med, spiller allerede fodbold, dog ikke i FfI. Både Tea og Jeppe spiller i Strandby/Elling IF.
Klik på billedet og se indslaget.





































