Byens skjulte museum holder også åbent i juli
Fire onsdage i juli kan man besøge Frederikshavns skjulte museum,
Sognefogedgården, som ligger midt i det hektiske forretningsområde i
Vestbyen.
Adressen er Mellegårdsvej 3 - en lille vej, der forbinder Flade Engvej med Fodboldvej.
Her boede den sparsommelige Peter Munk hele sit liv. Han smed intet ud og klarede sig for meget små midler. Der var toilet i gården og ikke indlagt vand.
Sognefogedgården er en typisk vendsysselsk landbrugsejendom, som næsten ser ud som for 100 år siden.
Gårdens historie kan følges tilbage til 1713. Da lå den i landsbyen Vester-Flade og hørte til Hovedgården Knivholt.
Sognefogedgården var oprindeligt opført som fæstegård med stald mod vest og beboelse mod øst. I 1739 kom en avlsbygning med heste- og kostald, karlekammer og lade med fem gulve. Det ene er indrettet som tærskelo, hvor man endnu kan se sporene af plejlens arbejde i det gamle træværk.
Sognefogedgården har åbent hver onsdag i juli kl. 8-15.





































