Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.12.2021 | Af: Michael Frederiksen

Byrådets yngste får plads i tre krævende udvalg

34-årige Tina Kruckow (S) overtager efter nytår positionen som det yngste medlem af Frederikshavn Byråd, og hun er placeret i tre krævende udvalg.


 

Først og fremmest har hun fået plads i Økonomiudvalget, som alt andet lige er det mest eftertragtede udvalg for de fleste byrådsmedlemmer. Derudover er hun medlem af Plan- og Miljøudvalget samt Børne- Ungdomsudvalget.

- Jeg er klar og spændt, og jeg går ind til arbejdet med ja-hatten på og en masse energi, så jeg tænker, at det nok skal gå. Det er er jeg sikker på, sagde Tina Kruckow til Kanal Frederikshavn efter det konstituerende byrådsmøde i aftes.

Hun arbejder til daglig som social- og sundhedsassistent i Frederikshavn Kommune, hvor hun har fast dagvagt i Bangsbo.

- Jeg kender virkeligheden. Det tænker jeg, er godt at få tilført i byrådet. Jeg ved, hvad vi står i og kender vores udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Det er ikke kun inden for vores område, men det er særligt inden for vores område lige nu, udtaler Tina Kruckow.

Hun stammer fra Hornbæk i Nordsjælland, men flyttede for fem år siden til Frederikshavn sammen med sin kæreste, som er herfra. Deres forhold gik dog i stykker, men Tina Kruckow valgte alligevel at blive boende i Frederikshavn.

- Nordjyder har en helt særlig ro over sig, som vi ikke rigtigt kan prale med ovre på den anden side, så det er faktisk derfor, at jeg er blevet her, forklarer Tina Kruckow.

Hun siger selv, at hun er i besiddelse af et drive uden lige og et stort gå-på-mod.

- Jeg er måske også lidt kæk engang imellem, så der kommer smil på læben og sved på panden, siger byrådets yngste medlem - en position, hun overtager efter SF's Christina Lykke, som er er 40 år.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close