Gå til hoved-indhold
30. november 2011 - kl. 12.11

Byrådsmøde: Vil kæmpe for det private erhvervsliv

  • 1 af 2
    FOTO: Freddy Andersen
  • 2 af 2
    Peter Laigaard (t.h.) - her sammen med partifællen Joachim B. Olsen - er Liberal Alliances eneste byrådsmedlem i Frederikshavn, men partiet sætter et markant præg på aftenens dagsorden, når der er byrådsmøde.
Af: Peter Laigaard

Byrådsmedlem Peter Laigaard, Liberal Alliance, hat skrevet dette indlæg: På aftenens byrådsmøde har Liberal Alliance en række sager på dagsordenen indenfor en af vores mærkesager: Samarbejdet mellem Frederikshavn Kommune og det private erhvervsliv. Mere udbytte for skattekronerne er målet. 10 mia. kr. venter, hvis man gjorde som de fem bedste kommuner i landet indenfor området.

Samtlige byrådsmedlemmer fik tilsendt et usædvanligt velformuleret brev fra en af de privatpraktiserende tandlæger i Sæby gamle kommune, der nu står foran at ”få taget brødet” ud af munden. Beslutningen hviler dels på et meget tvivlsomt økonomisk grundlag, dels et direkte fordrejet udbudsmateriale, som har betydet, at ingen af de nuværende seks tandlæger har budt ind på opgaven.

Der er tilsyneladende meget store interessekonflikter og forskelle i, hvem som får tildelt de kommunale anlægsopgaver. Denne sag vil Liberal Alliane også sikre, bliver belyst på onsdagens byrådsmøde. Andre områder følger.

Da kommunens strategi omkring udbud var til diskussion i byrådet sidst, stemte vi som det eneste parti imod, fordi strategien betød, at vi i praksis stort set ikke udbyder noget som helst!

Når vi i Liberal Alliance bringer emnet frem under udbudsdebatten, byrådsmøderne eller i budgetforhandlingerne bliver vi af borgmesteren sendt hjem og tælle vores stemmer og/eller direkte nedgjort af Venstres gruppeformand, den liberale ”tandløse” løve, Anders Broholm. Under valgkampen gjorde han sig direkte til talsmand for skattenedsættelser! Der gælder så bare ikke lige skatteborgerne i Frederikshavn kommune, kan jeg forstå, hvor skatten stiger voldsomt.

Socialistisk Folkeparti har sat sig tungt på magten i Frederikshavn byråd. Socialistisk Folkepartis Brian Pedersen har udtalt, at man har vetoret på beslutningerne, mens Jette Toft har sagt, at det drejer sig om at få så meget socialistisk politik med i beslutningerne som muligt. Begge dele må siges lykkes godt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...