Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.09.2019 | Af: DEBAT-INDLÆG

C: Affaldshåndtering bør ud i offentlig licitation

Byrådsmedlem Peter E. Nielsen (C) vil ikke være med til prisstigninger på 37 procent, når det gælder næste års affaldstakster.
Byrådsmedlem Peter E. Nielsen (C) har skrevet dette indlæg: Lighed i Frederikshavn Kommune er ikke eksisterende. Dette set i forbindelse med punkt 1 (affaldstakster, red.) på Plan- og Miljøudvalgets møde i dag.

 

Det er trist, når en privat leverandør af ydelser i Frederikshavn Kommune ikke er i stand til at opfylde sine forpligtigelser indenfor den økonomiske ramme, som de har givet tilsagn om i en udbudsrunde. Her tænker jeg på Remondis håndtering af vores affald.

Når jeg så efterfølgende skal godkende takster på affaldshåndtering, der stiger med op til 37 procent, som især rammer private boligejere og private udlejere, hvor andre mere eller mindre går fri, så må jeg sige fra.

Vi konservative mener, at den øgede udgift burde fordeles ligelig på alle brugere. Det kalder vi lighed.

Frederikshavn Affald har en forpligtigelse til at udføre deres job til laveste pris, og derfor ønsker vi håndtering af affald og deres takster afprøvet ved en offentlig licitation.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close