Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.11.2017 | Af: Henrik Buchhave

C lover akutbil i Skagen - V mener, det er valgflæsk

Regionsrådsmedlem Henrik Buchhave (V) har skrevet dette indlæg: Per Larsen spørger på denne plads, hvorfor der først skal ske noget nu med responstiderne - underforstået, at jeg ind til nu ikke har haft dette emne på sinde.

 

At spørge på den måde er at omgås sandheden med stor lemfældighed for at sige det på en pæn måde. Den slags klæder ikke én, der kandiderer til at være formand for regionen.

Per Larsen ved ganske udmærket, at jeg gentagne gange har påpeget de alt for lange tider, der desværre er mange steder, både i Frederikshavn Kommune, men også mange andre steder i regionen.

Hvis jeg blot holder mig indenfor vore egen kommunegrænse, er de gennemsnitlige tider i Dybvad, Østervrå, Sæby, Jerup og Ålbæk alle over 12 minutter, mens Skagen holder sig under grænsen på de 9 minutter og 12 sekunder. Per Larsen mener måske, at de borgere, der bor i disse byer, er mindre værd?

Jeg har intet imod en akutbil i Skagen. Den hjælper bare ikke alle de andre steder, hvor der er problemer, og det er netop kernen i problemstillingen. Vi har store udfordringer rigtig mange steder i regionen, og dem skal vi finde en løsning på, således alle borgere i regionen, uanset hvor de bor, kan få den nødvendige hjælp til tiden.

Per Larsen lover, at han har 2,1 mio. kr. til en akutbil i Skagen, men han viser ikke, hvor han vil finde pengene. Vi står lige nu over for den udfordring, at der er en manko på 149 mio. kr. i budgettet, så jeg mener ikke, det er det rigtige tidspunkt at gå ud og love guld og grønne skove. Men måske Per tager de 2,1 mio. kr. i egen lomme? Det vil jeg i så fald kippe med flaget for, men ind til da betragter jeg løftet som valgflæsk.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close