Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.10.2017 | Af: Michael Frederiksen

Cam Spiro kommer til Frederikshavn i morgen

Cam Spiro lavede 45 point i 58 kampe for Gentofte. Foto: Jan Korsgaard
Nu er det en realitet. 25-årige Cam Spiro skifter til Frederikshavn White Hawks. 

 

Kanal Frederikshavn skrev allerede fredag aften, at høgene jagtede den målfarlige amerikaner, og nu har de to parter underskrevet en aftale for resten af sæsonen.

- Vi føler, han passer perfekt ind på vores hold. En spiller, der i sidste sæson scorede 28 mål for sølvvinderne, og var en stor faktor til, at Gentofte pludselig kom på alles læber i dansk ishockey, skriver White Hawks på sin hjemmeside.

For et par uger siden missede han muligheden for at spille ECHL for Utah Grizzlies, da han blev skåret fra i training camp, og nu er han tilbage i Danmark.

Cam Spiro mødes med den øvrige del af truppen i morgen, og han skal spille med nummer 19 på trøjen. Det nummer har ikke været i brug siden sæsonen 2014-2015, hvor Colin Vock brugte det.

I forbindelse med fredagens hjemmekamp mod SønderjyskE blev der samlet 76.000 kroner ind i erhvervsklubben. Her lagde ledelsen ikke skjul på, at det hastede med at rejse den nødvendige kapital, hvis White Hawks skulle sikre sig Cam Spiro, som i den forgangne sæson lavede 45 point i 58 kampe for Gentoftes sølvvindere.

Cam Spiro har de seneste to sæsoner spillet i Danmark. Inden Gentofte var han at finde i 1. divisionsklubben Gladsaxe, hvor han lavede hele 74 point i 34 kame.



 

BillederTilføj billede


FOTO: Jan Korsgaard

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close