Gå til hoved-indhold
27. juli 2019 - kl. 00.07

Camille og Wafande gav den fuld gas på Langeland

  • 2 af 7
    FOTO: Privat
  • 3 af 7
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 7
    FOTO: Privat
  • 5 af 7
    FOTO: Privat
  • 6 af 7
    FOTO: Privat
  • 7 af 7
    Camille Haven Beck backstage på Langelandsfestivalen sammen med Shaka Loveless og Wafande.
Af: Michael Frederiksen

12-årige Camille Haven Beck fra Frederikshavn - vinder af Voice Junior 2019 - optrådte fredag eftermiddag på Store Scene på Langelandsfestivalen.

Som aftalt i forbindelse med Rock i Frederikshavn på Knivholt inviterede Wafande igen den dygtige frederikshavnerpige op på scenen midt i sin optræden med Shaka Loveless.

Det gik super godt. Camille Haven Beck kom ind til "Se Mig I Dag", og hun sang en del af nummeret alene - med Wafande som dygtig support.

Plænen foran Store Scene var fyldt med mennesker, og folk jublede over Camilles optræden. Hun kom også ind til ekstranummeret og sang med på "Gi´Mig Et Smil".

- Wafande og Shaka tog igen godt imod Camille. De er utroligt gæstfrie, og Camille sad sammen med dem backstage både før og efter og hyggede. Hun skal med igen næste lørdag til Vesterhavs Rock i Fjerritslev, og hun er tilbudt at komme med til flere koncerter, fortæller Lene Haven Beck, Camilles mor.

Camille Haven Beck var også på plakaten til Østerby Havnefest på Læsø. Her sang hun fem sange, og folk strømmede til teltet. Der var stor jubel og klapsalver. Bagefter var der mange børn, der ønskede selfies, inden Camille gik ind i hoppeland og legede sammen med de andre børn.

Sommerferien har også budt på en tur til København. Her deltog Camille i optagelser til DR Ultra. Cykel Karaoke med Jannik Schow varede fire timer.

Det handler om, at hun bliver kørt rundt i ladet af en Christiania-Bike og så snakker de om Camille, og de synger de sange, hun har valgt - med små overraskelser undervejs. Hun har lavet sin egen sang, som hun også fremførte.

Programmet sendes enten 2. eller 9. august på DR Ultra.

Lørdag 7. september skal Camille Haven Beck synge på en af Stena Lines færger i Frederikshavn, når der for andet år i træk arrangeres Åben Båd.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...