Cencius Party Tour i FFK-Centret lørdag 30. maj
Cencius Party Tour er på vej til Frederikshavn. Lørdag 30. maj håber Roskilde-firmaet, at der dukker 1000 unge over 18 år op til en aften ud over det sædvanlige i FFK-Centret.
- Vi fylder hallen op med noget af det bedste udstyr, som man oplever til de største koncerter verden over, så vi er sikre på, at gæsterne går derfra med en kæmpe oplevelse, oplyser Henrik Nymand fra Censius.
Fra København kommer Dyhret og Dahm, der vil give den "gas" med en god blanding af det bedste inden for RNB, House og Dance. Det sker i en spændende DJ-battle fra dørene åbner kl. 20.00 til de lukker kl. 02.00.
Cencius er et forholdsvis nyt firma med hovedsæde i Roskilde. Firmaet arrangerer alt inden for koncerter, fester, events med mere.
- Vi har det seneste stykke tid fået stor opbakning fra de unge i Frederikshavn, og vi kan mærke, at mange er overraskede over, at vi tør stable så stort og specielt et arrangement på benene i Frederikshavn, fortæller Henrik Nymand.
Han håber, at festen 30. maj markerer begyndelsen på større events, bl.a. i Arena Nord, med internationale DJs og bands.
Læs mere om Cencius på Facebook, www.dkbn.dk og www.cencius.dk.





































