Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.06.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Center for borgerservice bør ligge i Frederikshavn

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen: - Hvis regeringen mener noget med at vi skal have et land, der er i balance og at fremtidige offentlige job skal ligge i yderområderne, bør Frederikshavn have det nordjyske ATP-center.

Når ATP skal oprette et center for borgerservice i Nordjylland, vil Frederikshavn være det indlysende valg. I KLs aftale med regeringen skal der oprettes op til fem centre, der skal tage sig af borgerservice for kommunerne. Det ledige told- og skattekammer har stået tomt længe, men er klar til indflytning.

 

Det mener folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) på baggrund af aftalen mellem regeringen og kommunerne om, at ATP fra 2012 skal stå for udbetaling af en række overførselsindkomster.

- Frederikshavn har formentlig haft det største tab af statslige arbejdspladser blandt de nordjyske byer. Dertil kommer afskaffelsen af det toldfri salg, lukningen af to værfter og sidst stop for motorproduktionen hos MAN Diesel, der har gjort at der er behov for at skabe ny arbejdspladser i kommunen. Hvis regeringen mener noget med at vi skal have et land, der er i balance og at fremtidige offentlige job skal ligge i yderområderne, bør Frederikshavn have det nordjyske ATP-center.

- I Frederikshavn finder der mange ledige lønmodtagere med gode kompetencer til at overtage de ny job og samtidig kan der gøres en målrettet jobindsats for at gøre de arbejdsløse parat til de ny jobfunktioner. Frederikshavn er en fremragende bosætningskommune, hvor der er gode muligheder for at bosætte sig både i Sæby og i Skagen. Det vil også være et kærkomment skulderklap til en kommune, der har mistet mange både private og offentlige arbejdspladser, siger Bjarne Laustsen (S).

Bjarne Laustsen vil nu henvende sig til ATP-direktør Lars Rohde.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Peter Jensen, 18-06-10 16:12:
Hvad har det lige med statslige arbejdspladser at gøre Søren? Den slap du nemt om ved. Lad os høre, hvorfor kommunerne har fået de ekstra penge.

Peter
søren kristiansen, frederikshavn 18-06-10 13:00:
Jesper, regeringen har bla. pumpet milliarder ud i kommunerne. Frederikshavns indtægt er de sidste 3 år steget med 100 mio om året. Havde kommunerne været "dygtige" nok havde de ikke stået i den situation de gør.
Nu står vi med problemerne, og så må vi have lidt hjælp, men vi er kun os selv til at definerer hvori hjælpen skal bestå, og jeg kan garantere dig blå stue presser hårdt på. Ikke for at få de folkevalgte til at besøge os, eller for de skal have ondt af os, men for at få nogle syge regler bøjet eller fjernet. Hjælper de os med det, er vi et stort skridt på vejen.
Borgerlige politikere kan sagtens få mig op i det røde felt, men ikke over i det.
Jesper Andreasen, 18-06-10 12:18:
Mediedækning er ingen garanti for resultater, ej heller for Bjarne Laustsen, men du kan så måske lige remse op hvem vi har på borgen fra borgerligt hold, for de er da total anonyme og måske du så kunne fortælle resultaterne, for der er vel mange eller ? Man skal som bekendt ikke kaste med sten....

Du ønsker flere og bedre resultater fra medlemmer på borgen, var det så ikke nærliggende at starte i egen klub, i stedet for at gå op i Bjarne Laustens mediedækning og Orla Hav skriver du også er på gratis omgang, men kom nu med dem fra din egen klub, nævn deres resultater....hvis der nogen at nævne og de burde da have større tilgang til resultater da de har haft "magten" i 10 år.

Er enig i det du skriver om naturloven og det ER VIGTIGT at vi har folk på borgen der kan få noget igennem, lidt ala den gl rigstaktiker Risgård
Peter Bagge-Nielsen, 18-06-10 10:18:
Når jeg pænt spørger efter hvilke resultater Bjarne Laustsen har skabt, så er det jo fordi Bjarne er dygtig til at komme i medierne. Mange forveksler god mediedækning med resultater. Sådan hænger det desværre bare ikke sammen.

Jeg har endnu ikke fået svar på mine spørgsmål, så jeg har derfor søgt på nettet og fundet Bjarne's hjemmeside hos Socialdemokraterne. Her var den seneste nyhed fra 2007. Og et link til Bjarnes artikler virkede ikke. Så her var der heller ingen hjælp at hente. Linket til hjemmesiden kommer her:

http://s-dialog.dk/default.aspx?site=bjarnelaustsen

Mit ønske er flere og bedre resultater fra vores medlemmer på borgen. Problemerne i vores kommune med lav gennemsnitlig indkomst, arbejdsløshed og netto-fraflytning fra kommunen m.v. er jo ikke en naturlov. Det behøver ikke at være sådan.
Jesper Andreasen, 18-06-10 09:35:
Søren undskyld mig, Bjarne forsøger at kaste i luften at Frederikshavn da skal have et af de centre og straks skyder du med flere ham ned, at det kun er medieliderlighed og valgpropaganda han tegner og intet har fået gennemført, så er det jeg stiller spørgsmål, hvad gør de borgerlige, hvem er de borgerlige der kæmper for den her sag for vores kommune ?
For jeg har ikke set og hørt noget til nogen, men måske de borgerlige ikke er så gode til at fortælle hvad de kæmper for eller ?? For nævn mig lige hvor mange resultater de borgerlige har fået f.eks i forhold til Bjarne ? For det må jo være mange ud fra den måde du med flere skriver om Bjarnes manglende resultater.

Bjarne sidder i folketinget, men kæmper også for det område han repræsentere, hvad er der så galt i at jeg f.eks nævner Tina Nedergaard ? eller hvem det ellers måtte være, men de er så anonyme... så hvem er de egentlig ;-)
Peter Jensen, 18-06-10 08:41:
Søren:
At kæmpe for et center til Frederikshavn, er da at kæmpe for de "lokale forhold"

Peter
søren kristiansen, frederikshavn 18-06-10 06:58:
Jesper, hvorfor drejer du debatten og begynder at tale om regeringens politik, Lene og Tina ?. Det er slet ikke det det handler om.
Peter Bagge skriver jo netop han gerne vil se fight og resultater fra ALLE 20 nordjyske folketingsmedlemmer.
96 kommuner har lagt billet ind på et ATP center (Hillerød har fået), så det ligger altså ikke bare lige til højrebenet og få et.
Vi har ikke brug for politikere der mener det hjælper at vise ansigtet i pressen og i gågaden. Vi har brug for politikere der viser handling og mod, og det er vores forbandende pligt som borgere, politisk engagerede og hvad vi nu er, at presse på og lade dem forstå vi ikke bare er billige nemme stemmer der kan sikre dem endnu en periode i stolen.
Arrogant måske, men det er bare det indtryk jeg får når jeg oplever politikere som Bjarne Laustsen.
Google lidt på ATP cenre så får du lidt mere at vide om sagen end du kan læse her på Kanalen. En Kanal der ikke skal handle om landspolitik, men om lokale forhold.
Jesper Andreasen, 17-06-10 23:18:
Søren du og de borgerlige har da vist farven længe, hvad har det kastet af sig ? Regeringsmagten har i også haft i 10 år, hvad har det kastet af sig ?
Stillet spørgsmål til hvad Bjarne har fået igennem skriver du, man ser og hører ham da i hvert tilfælde og en del mere end alle borgerlige nordenfjords om de er ministre eller ej, måske derfor er han med i en regering næste gang...;-)

Det lyder så arrogant når du skriver at hvad vil Bjarne L med Lars Rhode...vores borgmester har jo sat sig ind i tingene og HAN har fat i de rigtige politikere...vil jeg da håbe for dig og vores kommune og dermed siger du at Bjarne og Co er helt til grin, men lad os nu se om vores super rutinerede borgmester har så meget styr på politikerne...hvem de så end er du tænker på, at han får 100-300 arbejdsplader dumpende ned i turbanen, jeg tvivler.

Deler balloner ud...også arrogant udformet...men hvad har de borgerlige delt ud...skattelettelser til de rigeste og velfærd, hov det blev der sgu ikke råd til alligevel, men de svage kan betale, for de har da fået balloner ;-)

Søren du skriver også, at Bjarne som sædvanlig kommer i 11 time, for det spil har kørt længe og Frederikshavn er ikke en del af det...jamen så nåede de borgerlige slet ikke toget, ej heller i 11 time, men det er vi så vant til, og derfor får din kære borgmester nok heller ikke noget forærende af "politikerne"
Læser du somme tider det du har skrevet, for du skriver nyt :-) ?
søren kristiansen, frederikshavn 17-06-10 21:30:
Ja SÅDAN, så fik vi da endnu et bevis på at det er farve før fornuft.
Der bliver stillet spørgsmålstegn ved hvad Bjarne har fået igennem til vores kommune. Ikke hvad andre har eller ikke har, og undskyld mig men får man noget igennem ved at gå rundt i gågaden og dele balloner ud ?.
Desuden kan jeg ikke se hvad en henvendelse til Lars Rhode skulle nytte når nu det er folketinget der tager beslutningen. Det har vores borgmester trods alt sat sig ind i så han henvender sig til politikerne.
Peter Larsen, 17-06-10 20:05:
Ja, Jeg kan kun sige.... "SÅDAN Jesper Andreasen" :)
Jesper Andreasen, 17-06-10 13:29:
Jørgern Jensen, hvad for nogle borgerlige mærkesager har bået frugt i vores område ? Jeg så Bjarne til Open By Night, gu ved hvorfor han ikke var i Støvring, mon Lene og Tina var "hjemme"
Nye jobs til fyrede...hmm hvem har ikke fremsat det ønske
Deltidsbrandmænd...ja er der ikke fundet en ordning og Bjarne L er vist formand for beredskabs....skal han så holde mund?
Gratis færge til Læsø...taksterne er da sat ned med 30% - nok ikke p.g.a Bjarne L

Jørgen Jensen, hvad mener du med at vi skal "nøjes" med en fra Støvring, siger vist mere om dig.....!!!og ja Bjarne råber op for sit område og havde sikkert gjort det samme hvis han var valgt andet steds. Men det skal han vel ikke klandres for, hvem af de borgerlige råber op for sit omårde ? Men det er måske ikke nødvendigt
Jesper Andreasen, 17-06-10 13:15:
Uha da da, bor man i Støvring og er på tinge og vil forsøge at bringe lidt arbejdspladser til vores hårdtplagede kommune....så skal man få skal man. Vi har jo en borgerlig regering og hvad har de bidraget med nu "udkantsopråbet" har kørt i alle medier og hvad har Tina Nedergaard sørget for, er hun ikke fra Sæby, ingenting, absolut ingenting, men nu er hun jo minister, så skal man jo varetage alles interesse...nååå er det måske derfor den glade ferieminister Lene sørger så godt for hendes gl. kommune.
Så kom nu ikke for godt igang, før vi ser om det skulle lykkes vores borgmester at få noget som helst til Frederikshavn Kommune i samarbejde med de borgerlige, der da intet har fået til østvendsyssel. Bjarne L involverer sig trods alt i meget og råber op og godt for det!! Havde rød stue styret, så var der måske kastet mere af til vores område.
Har hørt Politiet har købt nyt stort domicil i Hjørring...hvorfor mon det, hvordan tror i selv det går efter den super vellykkede politireform, nu alt retsvæsen og skat og andet er flyttet/samlet i Hjørring, skal vi sige nedlagt station i Fr.havn indefor 2 år og hele skidtet samlet i Hjørring, men det har alle i kloge borgerlige der i hvert tilfælde kæmper for vort område styr på ikk...gu har i ej, for i har ingen pondus i magtapperatet.

Man skal ikke kaste med sten....de borgerlige haft magten i 10 år og hvad har vores område fået ud af det andet end arbejdsløse og nedlæggelser, selv mens der var gode tider. Jeg HAR været borgerlig, men det er et stykke tid siden nu, for helt ærlig så er der meget uærlig snak og meget lidt konkret for vores område, Klaus Hjort han vil skide på vendsyssel, det område er bare for turister.
søren kristiansen, frederikshavn 16-06-10 20:51:
Peter Jensen, det har jeg ikke sagt. Der er 97 andre kommuner der byder ind hver gang der skal "kæmpes" om statslige arbejdspladser. Vores borgmester har bragt gode argumenter til top hos dem der har flertallet og dermed bestemmer, og så tror jeg ikke det hjælper Bjarne Laustsen, lang tid efter borgmesteren har henvendt sig de rigtige steder, sender en mail til direktøren for ATP.
Peter Bagge-Nielsen, 16-06-10 20:41:
Lad os være optimister i denne sag.

Men Bjarne, kan du hjælpe lidt med et overblik over, hvilke resultater du, og evt. også de øvrige nordjyske folketingsmedlemmer, har opnået til gavn for vores egn?

Jeg er interesseret i at finde ud af om der er fulgt resultater med de senere års megen snak og mange gode hensigter.
Jørgen Jensen, 16-06-10 20:17:
Undskyld til tidligere debattører hvis jeg tager jeres udsagn for pålydende. Sandheden bliver jo ikke mindre af at blive gentaget.

Jeg er træt af hr, Laustsens gentagne forsøg på billig reklame/valgkamp her på kanalen. Hvem kan ikke anbefale givtige tiltag i vores kommune hvis man sidder på sidelinien?
Udsagn som:
”Nye jobs til fyrede”
”Deltidsbrandfolk skal kunne få dagpenge”
”Gratis færge til Læsø”
og øvrige gode forslag fra hr. Laustsens side har endnu ikke båret frugt.

Vis nu resultater og ikke bare tom snak hr. Laustsen. Så kan vi tales ved.

Det er i øvrigt påfaldende at socialdemokraterne i Frederikshavn kommune ikke kan finde en lokal kandidat til folketinget. Vi er da en forholdsvis stor kommune, så hvorfor skal vi nøjes med en kandidat fra Støvring? Havde hr. Laustsen været kandidat i Vestjylland havde han sikkert foreslået eks. Hvide Sande som hjemsted for et af ATP's kommende centre for borgerservice. Længere er den altså ikke.
Peter Jensen, 16-06-10 19:11:
Allerede, ja det var da hurtigt.....

Og gå videre til næste opgave? Det vil så sige, at du er sikker på, at det omtalte center så godt som er placeret i Frederikshavn?
Jeg mener du skrev et eller andet om, vi ikke skulle give kommunens borgere falske forhåbninger....
søren kristiansen, frederikshavn 16-06-10 11:56:
Og så kan jeg forøvrigt læse på Nordjyske.dk at borgmesteren allerede er i gang med at bearbejde de der bestemmer omkring placeringen af ATP centre, så skal vi ikke bare sige det er i de bedste hænder, og så gå videre til næste opgave.
søren kristiansen, frederikshavn 16-06-10 10:34:
Hatten af for de der vil give os en hånd, og så er jeg ligeglad med om de kommer fra Støvring eller Nørre Nebel.
Det jeg sætter spørgsmålstegn ved er hvor stor energi der er bag velviljen fra disse udefrakommende.
Da MAN og Martin gik i knæ stod toppolitikerne i kø for at komme herop og bekræfte os i det gik AHT. Det havde de ikke behøvet køre helt herop for at fortælle os. Det vidste vi godt.
Nu er de væk, og vi har stort set ikke hørt fra dem siden, MEN det er også lidt vores egen skyld.
Vi er kun os selv til at fortælle dem hvad det er vi skal have hjælp til, så derfor har vores "handlingslammede" flertal i byrådet nu nedsat 2 fora der skal hjælpe med ideer og løsninger.
Politikerne træder et skridt tilbage og lader erhvervslivet komme på banen. Se det er nytænkning og en indrømmelse der vil noget.
Lidt malurt skal der dog i det bæger og det er frygten for at erhvervslivets organisationer og foreninger, ikke har mod til at bringe yngre kræfter ind i disse fora.
Der er yngre kræfter i vores erhvervsliv, men bliver de ikke spurgt om de vil give en hånd, ja så har de nok andet at give sig til.
Et andet problem vi bokser med både lokalt og nationalt er rent politisk. Det er svært at føre politik når man har en opposition der 43 måneder før et kommunalvalg og 17 måneder før et folketingsvalg allerede fører valgkamp, og derfor kaster en masse luftkasteller på banen, der blot giver folk nogle falske uholdbare forhåbninger.
Kæmp videre Bjarne men vent med at bringe tingene til pressen før der er et resultat, eller noget mere konkret end bare et forslag
Skal alle ideer og forslag folk går rundt med bringes her på Kanalen ender det med det kommer til at køre som rulletekster.
Peter Jensen, 16-06-10 10:14:
Jeg er sådan set ligeglad med, hvem der bringer ideen på banen. Den er under alle omstændigheder rigtig god.

Så kom endelig i gang med at påvirke dem der påvirkes kan.

Peter
Kuno Becker-Rasmussen, 16-06-10 09:51:
Kære Bjarne.

Det lyder bestemt som en rigtig god ide og hvis det lykkedes for dig at bidrage til et resultat er jeg sikker på at mange i Frederikshavn Kommune vil være dig taknemmlig og det vil sikkert enda kunne give et par stemmer med i købet.

Men hvis det går som det jo plejer ender dit projekt i lidt medietid, hviket selvfølgelig også er vigtigt hvis man gerne vil køres i stilling som Borgmesterkandidat i Frederikshavn, når man bor så langt væk som i Støvring.

Hvis Bjarne mener at man er handlingslammet fordi man ikke føre sine sager i pressen, syntes jeg at det fortæller en hel del om hans seriøsitet og oprigtige engagement i vores Kommune.

ATP som skal sikre driften af centrene læser formentlig ikke Kanal frederikshavn på daglig basis, hvilket igen bekræfter mig i at denne udmelding har til hensigt at samle stemmer mere, end at tro på projektet, men jeg er spændt på at følge dine tiltag i projektet.

Jeg er sikker på at vi den kommende tid vil komme til at høre mange flere meninger fra Støvring, om hvordan vores Kommune skal drives - det bliver spændende at følge resultaterne.
Bjarne Laustsen, 16-06-10 08:56:
Jeg har aldrig foreslået noget uden samtidig at kæmpe for det, men desværre er der jo et flertal bestående af VK og O som bestemmer. det skal nu ikke forhindre mig i at komme med forslag til hvordan vi kan styrke vores kommune.
Men ret beset er det jo en sag for vores nye Byrådsflertal, jeg ved ikke om de er handlingslammet, de har jo ikke meldt noget ud endnu, som er offentligt kendt.

Men det er kun godt hvis flere vil bakke op.
søren kristiansen, frederikshavn 16-06-10 07:57:
Arne, Peder tænd jeres fjernsyn og læs Tekst TV ¨på TV2. Det her spil har åbenbart kørt længe, og Frederikshavn er ikke en del af det. Det er som sædvanlig i 11 time Bjarne kommer på banen.
Vi er ikke pessimister, men vi er trætte af nogen bringer ting på banen som giver os falske forhåbninger, uden der bliver lagt mere energi i det end en mail.
Nævn mig en ting Bjarne har fået igennem til gavn for vores kommune ?.
Peder Key Kristiansen, Skagen 15-06-10 23:58:
Dejligt at der er nogen ovre på borgen som kæmper for Nordjylland og forfølger de muligheder der viser sig - de borgerlige repræsentanter har jo desværre været ret usynlige, men de dukker jo nok op igen sammen med valgplakaterne ...
Karsten Drastrup, 15-06-10 23:24:
ideer er der nok af ,med hvad med handling ,der snakkes jo bare
HVAD MED SKAGEN det er jo også i frederikshavn kommune og den slags arbejdspladser er jo ikke så vejbelastende da det kun er kontorer så det vil jo være en rigtig god miljøvenlig ide
A. R. Jensen, Fr-havn 15-06-10 22:43:
Skønt at se de herrer, Peter Bagge-Nielsen og søren kristiansen, ligefrem sprudler af optimisme. Det er det der skal til, med mindre man lige kan gøre det bedre selv.

Mvh. A.R.J.
søren kristiansen, frederikshavn 15-06-10 22:06:
Det er prisværdigt nogen forsøger at gøre noget for vores område, men Bjarne Laustsen er ikke i mine øjne en sådan person. Han fører valgkamp hele tiden ved at rende efter diverse medier, og når kameraet er slukket hører vi ikke mere til den "mærkesag". Om det er minister eller borgmester valgkamp han kører kan jeg ikke rigtig gennemskue. Skal vi have en mand på tinge der er inde i vores problemer skal vi have en der kender til vores forhold og som er 100 % inde i hvordan vi føler. Vi har sådanne folk i vores kommune og behøver ikke hjælp fra Støvring, vi skal bare stå sammen og vælge de rigtige ind.
Toldbygningen er i spil til at huse de medarbejdere der ikke blev plads til i det nye rådhus. Ophørelsen af det toldfrie salg har haft 10 års jubilæum, og Hjørring er rendt med en masse statslige arbejdspladser. Ja vi har det hårdt, men jeg tror vi selv er de bedste til at fortælle dem på borgen det. Lidt mere sammenhold på tværs af partiinteresser, så skal de nok høre os.
Peter Bagge-Nielsen, 15-06-10 21:34:
Det er en god ide Bjarne.

Jeg har bare på fornemmelsen, at din ide mest udspringer af behovet for mediedækning. Vil du kæmpe for det? Eller nøjes du med at være tilfreds med dit mediestunt og så sende en mail til ATP.

Min skepsis er et udslag af mange nordjyske politikers meget få resultater i relation til udflytning el. oprettelse af arbejdspladser i Nordjylland.

Din partifælle Orla Hav var eksempelvis i sidste uge i Nordjyske fremme med et forslag om at flytte Landbohøjskolen, i dag kaldet LIFE, til Aalborg. Det var også en gratis omgang, for det er desværre urealistisk.

Men som sagt synes jeg, at din ide er god Bjarne, men jeg tror desværre igen at det bare er varm luft. Jeg vil gerne se noget fight og resultater fra dig og fra de øvrige 19 nordjyske folketingsmedlemmer.

Informationer til denne nyhed

Læst: 1295 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.7 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder