Gå til hoved-indhold
26. juni 2019 - kl. 16.06

Cirkus-konkurrence: Oplev Nynne på Knivholt

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Nynne Hulsig Samuelsen fra Frederikshavn er på cirkusturné fra april til september.
Af: Michael Frederiksen

KONKURRENCE: Cirkus Trapez er på vej til Frederikshavn med den 12-årige Nynne Hulsig Samuelsen fra Frederikshavn i hovedrollen.

Der er hele ni forestillinger i Frederikshavn Kommune, og du kan vinde en familiepakke til forestillingen fredag 28. juni kl. 17.00 på Knivholt. Skriv i kommentarfeltet, hvem du vil invitere med i cirkus, hvis du vinder.

Sidste frist for at deltage i konkurrencen er torsdag kl. 12.00. Præmien består 4 x entre (to voksne og to børn) samt 2 x popcorn.

Historien om den lille indianer Yakari bliver levende i Cirkus Trapez. Temaet er kendt fra tegneren Deribs tegneserie om indianerdrengen Yakari, som kan tale med dyrene. Fortællingen bliver levende i manegen i en ny og spændende udgave med Nynne Hulsig Samuelsen som hovedrolleindehaver.

Den røde tråd i forestillingen er indianerdrengen Yakaris søgen efter et guldtræ. Fortællingen bliver levende, når den fortælles med artisteri i bedste cirkustradition.

Cirkus Trapez har fire forestillinger på Knivholt: Fredag kl. 17.00, lørdag kl. 15.00 samt søndag kl. 11.00 og 15.00. Efter to dage i Tversted går turen torsdag og fredag i næste uge til Strandby, 7. og 8. juli bliver teltet slået op i Sæby, og 9. juli er Cirkus Trapez i Østervrå.

Der er ingen tvivl om, at manges øjne hviler på Nynne Hulsig Samuelsen, når hun skal optræde på hjemmebane. Spørger man anmelderen fra Vejle Amts Folkeblad er der noget at glæde sig til: "Allerede ved premieren, som jeg overværede, optrådte Nynne selvsikker i rollen som Yakari. Hende kommer vi helt sikkert til at se mere til - enten i manegen, de skrå brædder eller på film. Hvis ikke artist, så har hun afgjort et skuespiller-talent."

Kanal Frederikshavn talte med Nynne Hulsig Samuelsen, da hun havde sidste skoledag på Bangsbostrand Skole inden turnéen med Cirkus Trapez:

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fvideos%2F2223740931226549%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...