Gå til hoved-indhold
10. august 2020 - kl. 12.08

COVID-19: Flyttes fra DMH til Arena Nord

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Rune Klan er blandt de arrangementer, som flyttes fra Det Musiske Hus til Arena Nord.
  • 4 af 4
    Rune Klan er blandt de arrangementer, som flyttes fra Det Musiske Hus til Arena Nord.
Af: Kanal Frederikshavn

Arena Nord flytter i den kommende periode flere arrangementer fra Det Musiske Hus til Arena Nord. 

- Som en følge af corona-situationen bliver vi nødt til at forsøge at agere i det regelsæt, som eksisterer for større arrangementer. Derfor ændrer vi lidt i den kommende måneds tid, fordi vi i perioden 17. august til 16. september skal afvikle en række arrangementer, som gerne skal have plads til mellem 150 og 500 personer, oplyser direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Det betyder, at Arena Nord laver en større sal med scene, lyd og lys i den ene halvdel af arenaen.

- Det gør, at vi kan afvikle en række generalforsamlinger i salen, ligesom vi flytter kulturarrangementer, som skulle have været i Det Musiske Hus, til den nye sal i Arena Nord, fortæller Per Malmberg.

Det gælder følgende arrangementer:
21. august: Rune Klan (stadig billetter til salg)
2. september: Jan Mølby
10. september: Godt gået prisen
16. september: Nikolaj Stokholm

- Ved flytningen til Arena Nord opnår vi samtidig det, at vi kan udnytte det tilladte maksimum på 500 gæster, og vi har langt bedre plads i foyer med mere, så vi kan overholde retningslinjerne udstukket af kulturministeriet. Det betyder også, at vi kan sælge flere billetter til Rune Klan, Jan Mølby og Nikolaj Stokholm, siger Per Malmberg.

Billetkøbere, som har købt billet til ovenstående arrangementer, skal ikke gøre noget, bortset fra at køre til Arena Nord i stedet for Det Musiske Hus. Alle vil inden arrangementet modtage nye nummererede billetter og information om arrangementet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...