Gå til hoved-indhold
28. januar 2022 - kl. 22.01

CrossFit Frederikshavn hepper på Marcus i USA

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    Marcus Kongsgaard rejste til USA tidligere på ugen.
  • 4 af 4
    Marcus Kongsgaard rejste til USA tidligere på ugen.
Af: Kanal Frederikshavn

Natten til lørdag går en drøm i opfyldelse for 17-årige Marcus Kongsgaard: Han skal deltage i den største CrossFit-konkurrence i det sydlige USA, nemlig The Fittest Experience i Texas i USA.

Selvom det kun er tre år siden, at Marcus Kongsgaard første gang stiftede bekendtskab med CrossFit i CrossFit Frederikshavn, kan han i dag bryste sig af både at være en velanset CrossFit-instruktør i CrossFit Frederikshavn på Knivholtvej, at være Danmarks mest "Fitte Teenager" i 2021 og nu altså også være deltager i et kæmpestort mesterskab i netop CrossFit.

Han kvalificerede sig i efteråret 2021 til konkurrencen med en flot fjerdeplads i Age Group Online Qualifier for 16-17-årige, hvor de fem bedste atleter gik videre. Marcus er den eneste fra Europa.

The Fittest Experience afvikles over tre dage fra 28.-31. januar. Marcus Kongsgaard dyster på forskellige tidspunkter på dagen - det vil sige også om natten dansk tid.

Det afholder dog ikke træningskammeraterne fra CrossFit Frederikshavn i at heppe på ham – han har nemlig lovet at livestreame så meget som muligt, så venner derhjemme kan følge med. Det bliver mor Maja, der er taget med Marcus på sit store eventyr, der holder kameraet.

Vil du også følge med, kan du se både updates og videoer på CrossFit Frederikshavns gruppe for centrets medlemmer på Facebook – alle er velkomne til at heppe med, også selvom man ikke er medlem af CrossFit Frederikshavn.


Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...