Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Cup No.1 håber på 10-15 russiske hold i Fr.havn

Cup No.1 er det nye navn for Dana Cup. Turneringen afvikles i dagene 9.-14. juli i Frederikshavn - med FfI Fodbod som arrangør.

Den internationale ungdomsturnering i fodbold Cup No.1 forsøger at øge interessen for turneringen i Frederikshavn betydeligt i Rusland og de baltiske lande.



 

- Vi har indgået et samarbejde med virksomheden Vinther & Weesgard ApS, der har base i Frederikshavn Maritime Erhvervspark. En af firmaets ejere, Brian Vinther, er uddannet i russisk fra det danske forsvar og fra Odense Universitet samt Pushkin Instituttet i Moskva. Han taler flydende russisk, har stor arbejdserfaring fra Rusland og Balkan og mange kontakter i området, siger Michael Frederiksen fra Cup No.1.

Brian Vinther har så store forventninger til samarbejdet, at han regner med at kunne sende de første hold til Cup No.1 allerede i 2012, hvor turneringen i dagene 9.-14. juli afvikles for 29. gang i Frederikshavn.

- Der findes mange rige mennesker i Rusland, så det bør ikke vare mange år, før vi har 10-15 hold med fra Rusland, vurderer Brian Vinther.

Cup No.1 glæder sig over aftalen, da Rusland må betegnes som et oplagt vækstområde.

- Og det er en luksus for os at kunne tilknytte en frederikshavner med så stor indsigt i de russiske forhold, udtaler Michael Frederiksen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 402 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder