Gå til hoved-indhold
17. marts 2024 - kl. 20.03

Dårlig og mangelfuld ledelse af Forsyningen gennem mange år

  • 1 af 1
Af  Helge Lundgaard

Ingeniør Helge Lundgaard, Jerup, tidligere medlem af diverse bestyrelser under Forsyningen, har skrevet dette indlæg: Karsten Thomsen, der er formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune, ønsker, at kommunen tilbagekøber gadebelysningen i Frederikshavn. Han undrer sig over, at det koster næsten 10 mio. kr. ekstra at drive gadebelysningen i Frederikshavn end den tilsvarende gadebelysning i Hjørring Kommune.

Han har bedt forvaltningen undersøge sagen nærmere, og der foreligger nøgletal, som dokumenterer, at Forsyningen er alt for dyr, og at Forsyningen halter voldsomt bagud med omstillingen til LED-lamper.

Godt gået, Karsten Thomsen. Nøgletal er vejen frem, der er håb for fremtiden!

På den anden side, så har du været alt for længe om at finde frem til det. Det burde du have tjekket hvert eneste år. Kommunen ejer Forsyningen, så du burde holde hånd i hanke med, hvad forsyningen går og laver.

Når du nu alligevel er i gang, så er det lidt snævert kun at kigge på gadebelysningen. Der er lignende urimeligheder på de øvrige områder under forsyningen – vandforsyning, elforsyning, varmeforsyning og affaldsforsyning.

Jeg skal hjælpe dig lidt på vej: Varmeforsyningen i Frederikshavn har i vinter opkrævet 925 kr. pr MWh. Tilsvarende ydelse kostede 450 kr. pr MWh i Skagen. Tag også et kig på Forsyningens samlede gæld. Den var ved udgangen af 2022 på 1.735.000.000 kr. Omskrevet til ord: enkommasyv milliarder kroner. Noget tyder på, at byrådet har sovet i timen. Det har de, fordi det jo er forsyningsvirksomhed, der er takstfinansieret efter "Hvile i sig selv"-princippet. Så i princippet bør forsyningen slet ikke have gæld. Det er dårlig og mangelfuld ledelse gennem mange år!

Jeg læste i Børsen forleden: "Det koster at finde den rigtige direktør, men alternativet er dyrere". Tillykke med arbejdet!

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...