Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.11.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

DAD, Alphabeat, Seebach og Lars Lilholt på Knivholt

Det succesrige Silkeborg-band Alphabeat er på plakaten 10.-11. juni 2011 på Knivholt.

Rock i Frederikshavn spænder vidt i 2011. Der bliver både plads til DAD og Lars Lilholt Band. På plakaten er også Alphabeat, The Blue Van, Johnny Madsen og Danser med Drenge. Og flere navne kommer til.

 

Rock i Frederikshavn 2011 afvikles 10.-11. juni. Det bliver første gang, at rockarrangementet på Knivholt finder sted i juni. Indtil nu har det været afviklet i maj.

- Vi har valgt at flytte vores arrangement for blandt andet at undgå at ramme ind i diverse koncerter i Aalborg samt ikke mindst karnevalet, fortæller koncertarrangør Uffe Hansen fra Sportens Venner.

DAD kommer med nyt materiale til foråret og et helt nyt show, som skulle blive helt fantastisk.

- DAD spiller kun otte-ni koncerter i 2011, så derfor er vi meget stolte over, at de har valgt Frederikshavn, udtaler Uffe Hansen, der også er "megastolt" over at kunne præsentere Alphabeat, som mest opholder sig i udlandet og i øvrigt med stor succes.

Et andet stort navn bliver Rasmus Seebach, som i 2010 har slået alle rekorder på musikscenen, bl.a. Kim Larsens gamle nr. 1 hitliste placering, som ingen vist havde troet på nogensinde ville blive slået af et dansk navn.

Arrangørerne forsøger igen i år at lave programmet så bredt, at det rammer en stor målgruppe.

- Med de første kontrakter, vi har på plads, er vi godt på vej, mener Uffe Hansen.

Lars Lilholt Band stiller op i stærkeste opstilling og med en lille overraskelse i ærmet, nemlig vinderne af Talent 2010 på DR1, Copenhagen Drummers, som spiller en håndfuld numre sammen med Lars Lilholt Band.

Billetter kan købes i Nordjyske Bank samt på www.festivalbilletter.dk. De første 3.000 billetter sættes til salg for 395 kr. pr. stk.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Susanne Wennerwald, Frederikshavn 10-11-10 15:59:
Programmet på Rock party lyder helt vildt spændende.
Glæder mig til billetterne bliver frigivet, vil helt bestemt være med.
Anders Gede, 10-11-10 15:53:
Fedt med nogle gode og populære navne... Så kan man vist ikke gøre meget mere for at tiltrække det brede publikum.

Personligt ville jeg synes det var en god ide, at man også prøvede at finde nogle bands der er på vej frem på den danske musikscene, og ikke kun satsede på de etablerede bands (, -som selvfølgelig er en nødvendighed for at kunne afholde et arrangement af denne størrelse). Dette kunne eksempelvis være bands som Black City (Hård Rock, der varmede op for ACDC) eller Von Dü (reggae).

Endvidere ville det være fedt med nogle upcomming frederikshavner bands (som spiller egne numre, og ikke leverer suppe-steg-is-cover versioner af andres numre).

Jeg glæder mig:)
Peter Jensen, 09-11-10 19:04:
DAD.... Så er Rock i Frederikshavn reddet :-D

I won't cut my hair...... Men det behøver jeg selvfølgelig heller ikke ;-)

Peter
Anders Larsen, 09-11-10 17:15:
Gode navne, så mangler vi bare NEPHEW med fuld hus.

Anders

Informationer til denne nyhed

Læst: 1915 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 10 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder