Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.09.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Dafolo Marketing skifter fra i dag navn til Corbiz

Indehaverne Uffe Thaarup og John Christensen foran bureauets Aalborg-domicil. I Frederikshavn ligger Corbiz i Danmarksgade, lige ved siden af Shell.

Nordjyllands største reklamebureau skifter navn. Fra i dag kl. 12 bliver der ikke længere sagt "Dafolo Marketing". Den ny velkomsthilsen er "Goddag, det er Corbiz".

 

Corbiz er et nyt navn, men ikke et nyt reklamebureau. Dafolo Marketing købte sig fri af Dafolo-koncernen i 2006, så navnet har været misvisende de seneste par år. Det er det ikke mere!

Navneskiftet er en naturlig følge af det ejerskifte, der fandt sted for godt tre år siden, da bureauets to direktører, John Christensen og Uffe Thaarup, købte reklamebureauet ud af Dafolo-koncernen.

- I den mellemliggende tid har vi arbejdet med at redefinere os selv som bureau. Hvilken retning vil vi gå? Hvilke kernekompetencer skal vi have i fremtiden? Hvilke metoder og processer vil vi benytte os af? Og ikke mindst: Hvad skal vi hedde? Den proces er nu tilendebragt, forklarer adm. direktør John Christensen og fortsætter:

- Vi har valgt navnet Corbiz, som er afledt af det engelske Core Business, altså kerneforretning. For vi tror på, at en virksomheds kommunikation skal have udspring i dens kerneforretning. Dermed opnås den nødvendige sammenhæng mellem det virksomheden gør, siger og syner.

Corbiz har afdelinger i Aalborg, Frederikshavn og Hjørring og beskæftiger 32 medarbejdere. Bureauet har kunder i hele landet og løser også internationale opgaver via bureaunetværket Image Partners, der omfatter reklamebureauer i hele Europa og USA.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 942 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder