14. maj 2012 - kl. 22.05
Dagplejedag med popcorn og masser af pandekager
Forældreråd i dagplejen arrangerede 9. maj dagplejedag for alle dagplejebørn i nordbyen i Frederikshavn.
Dagplejere og børn mødtes på legepladsen på Lindegårdsvej. Vi havde inviteret en ballonmand, som lavede helt fantastiske ballondyr og seje sværd til drengene.
Farm Fun kom med kaniner og marsvin og et par geder, som børnene kunne røre ved.
Derudover havde vi nogle bassiner med bolde i, som de små kunne lege med.
Børnene kunne spise alle de pandekager, de havde lyst til, og der var også masser af popcorn .








































































