Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.07.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Daisy Nielsen deltager fra i morgen ved EM i Holland

Daisy Nielsen er ifølge landstræner Leif Nyholm i fin form.

Daisy Nielsen fra Frederikshavn Golfklub deltager i de kommende dage ved europamesterskaberne for amatører på Noordwijkse Golf Club i Holland, og landstræner Leif Nyholm tror på, at frederikshavneren leverer et godt resultat.

 

Turneringen forløber over tre indledende runder fra onsdag til fredag, et cut og en finalerunde lørdag. Cuttet er de 60 laveste scores efter de indledende runder.

Sidste år vandt Line Vedel Hansen sølv ved mesterskaberne. Siden er hun blevet professionel og kan derfor ikke forsvare sin medalje ved dette års EM. Til gengæld står der flere andre spillere på spring, og målsætningen for mesterskaberne er at komme hjem med en ny medalje.

- Målsætningen er metal, og der er flere af damerne, der vil kunne indfri den. Vi spiller på en linksbane fra 1915 og lige nu blæser det voldsomt, så det er næsten umuligt at komme rundt. Hvis det bliver ved sådan, vil det nok være en af de mere erfarne piger som for eksempel Charlotte Kring Lorentzen, der gør det bedst, men også Daisy Nielsen og Nicole Broch Larsen er virkelig godt kørende for tiden, siger landstræner Leif Nyholm fra Holland.

Ni danskere deltager i turneringen:
Charlotte Kring Lorentzen, Smørum Golfklub
Jinjira Rasmussen, Mollerup Golfklub
Mette Kryger, Kokkedal Golfklub
Nicole Broch Larsen, Hillerød Golfklub
Caroline Nistrup, Dragør Golfklub
Daisy Nielsen, Frederikshavn Golfklub
Julie Finne-Ipsen, Skovlunde-Herlev Golfklub
Nanna Madsen, Smørum Golfklub
Emily Pedersen, Smørum Golfklub

Frederikshavn har stolte tradtitioner i EM-sammenhæng. For 11 måneder siden blev Lucas Bjerregaard europamester for herrer.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 511 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder