12.04.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Daisy Nielsen i rollen som favoritdræber i Paris
De startede 120 spillere i Paris. Nu er der otte tilbage, bl.a. Daisy Nielsen fra Frederikshavn Golf Klub. |
Daisy Nielsen, Frederikshavn Golf Klub, optrådte i rollen som favoritdræber, da hun lørdag vandt begge sine kampe ved French Girls i Paris. Desværre tabte hun i kvartfinalerne.
Den 14-årige strandbynit, som fredag måtte ud i omspil for at komme mellem de sidste 32 spillere i turneringen, vandt to kampe. I den første sendte hun vinderen af slagspilskvalifikationen, Mireia Prat fra Spanien, ud efter omspil. Herefter vandt hun sikkert 4/3 over franskmanden Manon Molle.
I kvartfinalerne, der blev spillet søndag, tabte Daisy Nielsen på 17. hul til Klara Spilkova fra Tjekkiet.
Frederikshavn Golf Klub havde også Lucas Bjerregaard mellem de sidste 32 spillere i French Boys. Lucas blev nr. syv i kvalifikationen, men tabte desværre 2-3 til franskmanden Nelson Desmoulins i 1/16-finalerne.
|
|
|