Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.04.2019 | Af: Michael Frederiksen

Dale Mitchell vil være træner i Nordamerika

Det sådan, at vi er vant til at se Dale Mitchell, men i juni og juli skal han i praktik som brandmand i Canada med en arbejdsuge på 40 timer. Foto: DIU
Forstår Dale Mitchell, som fyldte 30 år i tirsdags, dansk? Kan den canadiske ishockeyspiller tale dansk? Hvilken restaurant foretrækker han i Frederikshavn? Hvor tager han helst hen i Frederikshavn med sin søn på halvandet år?

 

Det er nogle af de spørgsmål, som du bliver klogere på i de to videoer i bunden af denne artikel.

Dale Mitchell rejser hjem til Canada 28. april. Billetterne er booket, så der var tid til at spille syv kampe i finaleserien. Netop DM-finalen var personligt Mitchells store mål i sin første sæson i Frederikshavn White Hawks.

Det blev dog "kun" til en plads i semifinalerne, og i aften og lørdag gælder det Aalborg Pirates i to kampe om bronze. En duel, som Dale Mitchell opfordrer Dansk Ishockey Union til at droppe fremover.

Den populære canadier - publikumsfavoritten i Nordjyske Bank Arena i denne sæson - er noteret for 49 (22+27) point i 40 kampe i WH-trøjen. Det er han tilfreds med, men hvem synes Dale Mitchell er Årets Spiller i White Hawks? Han fremhæver to udlændinge, men nævner også en dansk spiller.

Når han rejser hjem til Canada, skal han i juni og juli i praktik som brandmand i fire uger. Nordamerikanske ishockeyspillere har en særlig mulighed for at tage denne uddannelse, og den chance har Dale Mitchell benyttet sig af.

Han håber dog på en tilværelse som ishockeytræner, når han stopper sin aktive karriere. Kunne det være i Frederikshavn? Næppe. Her ligner Nordamerika et mere kvalificeret bud.

Dale Mitchell har også kontrakt med Frederikshavn White Hawks i næste sæson (2019/2020).



 

BillederTilføj billede


FOTO: DIU

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close