Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.10.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Danmarkshistorien fik et ekstra twist i Ålbæk

Her ses Sigurd Barret med repræsentanter fra Frederikshavn Teaterforening og Ålbæk Idrætscenter.
Mørke tider, lyse tider, sjove tider og en danmarkshistorie fyldt med liv, begejstring og glæde.

 

Det var da oplevelsen, da Frederikshavn Teaterforening og Ålbæk Idrætscenter sammen sendte Sigurds Danmarkshistorie over scenen i en fyldt sal.

- Danmarkshistorien fik en ekstra twist med masser af musik og sang - udført af skønne mennesker, der i den grad kunne deres kram, udtaler Lilly Pedersen og Carsten Bjørnager, der sammen med deres bestyrelser havde valgt at sætte stykket op.

- Alle vores forventninger blev i allerhøjeste grad indfriet, og vores publikum var med os lige fra første toneslag, hvor alle skulle synge med på Danmarkshistorien igennem tusinder år, sikke en oplevelse, siger de to.

Sigurd Barret og hans hold begejstrede publikum.

- Vi er sikre på, at alle, der kom forbi Sigurd, fik en snak, en autograf og fik købt Bjørnen Bjørn med hjem som et dejligt minde om en dag, hvor gud, fædreland og Danmarkshistorien kom i fokus. Hold op, det var godt. Så er der noget ved at drive en frivillig forening, når de unge, deres forældre og bedsteforældre i den grad bakker op. Det tør vi godt gøre igen, siger Lilly Pedersen, formand for Frederikshavn Teaterforening.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close