Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.10.2011 | Af: Winnie Ginge

Dans: Frederikshavnsk fjerdeplads i DM-finale

Tenna Bloch Petersen og Magnus Ginge glæder sig til næste DM-stævne, som holdes i Sæby.

Der var langt, men det var turen værd, da sportsdanser Tenna Bloch Petersen, Frederikshavn, sammen med sin partner, Magnus Ginge, deltog ved de danske mesterskaber i standarddanse. Parret dansede sig i den endelige A-finale og endte dermed blandt Danmarks seks bedste par i junior-sportsrækken.

 

Stævnet blev danset i Nykøbing-Hallen på Falster, og som sædvanlig var der hård konkurrence hos juniorerne. Den tætte dyst endte med en fjerdeplads til Tenna og Magnus.

- Vi har efter sommerferien fået en del af den slags trælse fjerdepladser, og det bliver nok svært at få en DM-medalje i år, vurderer Tenna Bloch Petersen.

Hun kan til gengæld glæde sig over en usvækket sponsorinteresse. Firmaet Rengøring Consortie i Frederikshavn har netop forlænget sponsoratet med parret, der også har en række østjyske sponsorer på Magnus’ hjemegn.

Det næste DM-stævne - omfattende alle 10 danse - afvikles i øvrigt i Sæby Fritidscenter lørdag 5. november - med Frederikshavn Sportsdanserforening som vært.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Winnie Ginge

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 298 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder