Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.09.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Dansk Folkeparti: Nej til lukning af oplandsskoler

Bent Bøgsted (foto), Jesper Kyk og Carsten Sørensen vil ikke være med til at lukke oplandsskolerne i Frederikshavn Kommune.

- Dansk Folkeparti er imod skolelukninger eller skolesammenlægninger for oplandsskolerne. Det gik vi til valg på, og det står vi stadigvæk fast ved, skriver Dansk Folkepartis tre byrådsmedlemmer i en pressemeddelelse.



 

Partiet mener, at skolerne er et samlingssted i de små oplandsbyer, og ved at lukke disse skoler fjerner man samtidig også dette samlingspunkt.

Forretningslukning og foreningsophør:
Man øger også risiko for forretningslukning i disse oplandsbyer.
Og i nogle tilfælde også ophør af foreningslivet i samme byer.
Man fjerner samtidig også muligheden for at tiltrække nye borgere til disse oplandsbyer fremadrettet.

Affolkning af landsbyerne:
Man vil risikere at få flere huse sat til salg i de oplandsbyer - med fraflytning til følge.
I værste tilfælde vil man få huse, som vil gå hen at blive nedrivningsmodne, som man har set andre steder rundt i Nordjylland og andre udkantsområder.

- Vi ved fra andre steder, at lukning af en skole kan medvirke til affolkning, og vi vil ikke være med til at affolke landsbyerne i vores kommune, understreger Dansk Folkeparti.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Peter Jensen, Syvsten 23-09-11 13:37:
Forslag til vores kære byråd.
Jeg vil foreslå at man fyrer ALLE folkeskolelærer og pædagoger i hele Region Nordjylland. Herved kan man spare henved 2.000.000.000 kr./årligt.
Herefter sendes alle regionens børn på børnehjem i Herning som så skal afholde diverse udgifter til børnepasning, daginstitutioner, skoler osv.
Der bliver godtnok en smule trist rundt omkring i de nordjyske hjem men se lyst på det - Vi har sparet en hulens masse penge og for alvor sat gang i afviklingen af Frederikshavn kommune.
Annika Jensen, Sæby 22-09-11 22:39:
Med Bøgsteds logik om skoler og affolkning kan man jo spørge sig, hvorfor partiet er så defensivt. Hvad med at gå linen ud og foreslå, at der oprettes nye skoler i skrantende mikrosamfund som f.eks. Brønden, Ørtoft og Nielstrup? Det må da kunne stoppe affolkningen. Eller ....
Jesper Larsen, 22-09-11 13:17:
Dansk Folkeparti vil ikke lukke oplandsskoler, men de vil gerne være med til at forringe forholdene generelt. Derfor accepterer de, at minimumstimetallet bliver det gældende i stedet for det vejledende timetal, der giver langt flere undervisningslektioner til eleverne.

Så ovenstående artikel er et hyklerisk skønmaleri. Dansk Folkeparti tænker ikke på børnene og kvaliteten af den undervisning, de modtager. Nej til lukning af oplandsskoler er nemlig et ja til noget andet. Indførsel af minimumstimetallet og kraftig forringelse af undervisningen. Men det siger de bare ikke. Der er ikke stemmer i skidtet.
Søren Larsen, Hørby 22-09-11 11:58:
For en gangs skyld kunne jeg ikke være mere enig med hr. Bøgsted. Yderligere nedskæring på skoleområdet vil være lig med en katastrofe !

Informationer til denne nyhed

Læst: 712 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder