Gå til hoved-indhold
08. december 2010 - kl. 00.12

Dansk VM-nedtur, men Alex fra Outlaws bedst

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Danmark fik kun 6-6 mod Canada og slutter dermed blandt der fire dårligste ved VM.
Af: Aage Gøgsig

Efter at have været mere end tvivlsom til flere kampe ved VM i floorball efter sin skade i åbningskampen var det Alex Jensen fra FC Outlaws, der stod for den positive del af Danmarks indsats mod Canada. Med to scoringer og godt spil blev han kåret som bedste danske spiller.

Der var ellers ikke meget at udtrykke sin begejstring over. De danske floorballspillere var udpeget som favoritter mod canadierne, men kom aldrig rigtig ind i kampen efter en dårlig start og nede med 1-4 efter 1. periode.

Det var for svære odds, men det blev dog meget bedre i de to sidste perioder. Det kunne endda have blevet rigtigt spændende til sidst, hvor danskerne var meget mere pågående og havde scoret to mål i 3. periode og det lå ligesom i luften, at der kunne komme mere.

Derfor satsede landstræneren og tog målmanden ud til fordel for en sjette markspiller. Dette satte stort pres på det canadiske mål. Canada fik et frislag og målmanden ville løbe ind igen. Han var dog ikke opmærksom på, at den ekstra markspiller ikke var kommet ud i boksen igen. Det kostede en to minutters udvisning og chancen for udligning forsvandt med ud i straffeboksen.

Nicklas Juul Jensen fra Bulldogs scorede et enkelt mål og Henrik Engelsen fra Aarhus det fjerde danske mål.

Resultat: Canada – Danmark: 6 – 6 (4-1, 2-1, 0-2).

Danmark ender nu på sidstepladsen i gruppen og skal spille placeringkampe om 13. – 16. pladsen. Unægteligt noget af en nedtur for de danske floorballherrer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...