David Owe spiser med i pausen i Det Musiske Hus
Lilly Pedersen har skrevet dette indlæg: Frederikshavn Teaterforening og Restaurant Møllehuset har indgået i en spændende alliance. Under forestillingen fredag 5. november - Liv x 3 – vil der i pausen, ca. kl. 20.30, være små smagsprøver fra Restaurant Møllehuset til alle teatergæsterne.
- Det er et spændende tiltag, som er kommet i stand, fordi vi sammen har været med i FRH2.0 og her fik øje/ide for, at dette kunne være en mulighed for at give gæsterne en ekstra oplevelse, de slet ikke havde forventet, udtaler næstformand i Frederikshavn Teaterforening, Lilly Pedersen.
Forestillingen Liv x 3 er med et ensemble af fire dejlige unge mennesker - bl.a. David Owe og Marie Askehave - som har lovet at kigge ud til publikum i pausen og spise lidt med.
Læs mere på www.frederikshavnteaterforening.dk
Forestillingen spiller kl. 19.30, og der er stadig billetter at få personligt i Det Musiske Hus eller via www.billetnet.dk.
Restaurant Møllehuset kan i øvrigt glæde sig over, at Nordjyske Medier fredag tildelte spisestedet fem ud af seks gafler.





































