Gå til hoved-indhold
14. september 2019 - kl. 00.09

DBU-formand medvirker i åbning af kunstgræsbane

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Kunstgræsbanen ligger ved siden af opvisningsbanen. Begge baner får lys på.
Af: Michael Frederiksen

Det bliver med deltagelse af Dansk Boldspil Unions formand, Jesper Møller, når IF Skjold Sæby lørdag 21. september indvier sin kunstgræsbane.

Forskellige årsager har forsinket arbejdet med den længe ventede kunstgræsbane, men nu sker det.

- Så lykkedes det. Vores kunstgræsbane og Phillips Perfect Play LED belysning er færdig og klar til indvielse, udtaler en meget glad formand Flemming Thingbak, IF Skjold Sæby.

Programmet lørdag 21. september på Sparekassen Vendsyssel Arena:


Kl. 12.30: DBU-formand Jesper Møller fortæller om sit virke i DBU og UEFA - alle er velkomne
Kl. 13.30: Officiel indvielse af kunstgræsbanen
Kl. 14.00: Helstegt pattegris og en fadøl/vand til 50 kroner
Kl. 15.00: IF Skjold Sæby møder IF Lyseng Danmarksserien

Der er underholdning, livemusik, konkurrencer og Sportigan Outlet. Efter DS-kampen er der igen livemusik og fadøl til 20 kroner.

Opgøret mellem IF Skjold Sæby og Lyseng er Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...