17.05.2022 | Af: Michael Frederiksen
Debat i eftermiddag om forsvarsforbeholdet
108585
108585
I eftermiddag er der debat om forsvarsforbeholdet på Frederikshavn Friskole på Knivholtvej. I panelet sidder folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard (V) og folketingskandidat Nanna Harring (DF - Frederikshavn-kredsen).
Har du besluttet dig for, om krydset skal sættes i ja eller nej, når vi 1. juni skal til folkeafstemning om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet?
Hvis du endnu ikke er afklaret, eller blot er interesseret i en debat om Danmarks fremtidige rolle i EU, byder Frederikshavn Friskole - i samarbejde med FRISKOLERNE - velkommen til frirumsdebat tirsdag kl. 16.30-18.00.
- Alle interesserede er mere end velkomne - også selvom man ikke har sin daglige gang på friskolen. Spred endelig budskabet, så vi kan samles til en spændende debat om EU, siger Bibbi Kongerslev, Frederikshavn Friskole.
Program:
Kl. 16.30: Velkomst, sang og kort introduktion til forsvarsforbeholdet.
Runde 1: Konfliktens fronter trækkes op, så deltagerne tydeligt kan se, hvor uenigheden er.
Debattørerne starter med en kort beskrive af deres overordnede syn på EU-samarbejdet. Herefter debatteres forsvarsforbeholdet for og imod. Vi vil også komme ind på, hvad der for Danmark er relevant at samarbejde om i EU i fremtiden.
Runde 2: Debattørerne skal reflektere over dilemmaer, egen tvivl samt modpartens synspunkter og argumenter.
Runde 3: Deltagerne/publikum kommer med forslag til initiativer.
Afsluttende bemærkninger fra debattørerne.
Kl. 18.00: Tak for i dag.