Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.12.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Den Gyldne Golfbold til Lucas Justra Bjerregaard

Lucas Justra Bjerregaard (i midten) modtog i dag dansk golfs fornemste hæder.

Lucas Justra Bjerregaard modtog tirsdag middag dansk golfs fornemste anerkendelse: Årets Gyldne Golfbold. Den gik til det danske VM-hold for herrer, som i oktober vandt sølv i Argentina. Det var første gang nogensinde, at Danmark sluttede på medaljeskamlen med VM for hold. Holdet bestod ud over den 19-årige frederikshavner af Joachim B. Hansen, Hillerød, og Morten Ørum Madsen, Silkeborg.



 


VM-holdet fik på den baggrund - og på grund af trioens øvrige fantastiske resultater i årets løb - overrakt Den Gyldne Golfbold som bevis på, at de er Årets Golfspillere.

Det prestigefyldte skulderklap til VM-holdet skal også ses i lyset af, at holdet bestod af en europamester (Lucas Justra Bjerregaard), som samtidig kan kalde sig uofficel juniorverdensmester, en uofficiel verdensmester og en dansk mester, som i øvrigt ved DM besejrede europamesteren efter omspil.

- Sølvmedaljen er epokegørende og VM-sølvholdet har skrevet sig ind i historiebøgerne. Derfor fortjener de også Den Gyldne Golfbold, fortæller formand i Sportsjournalisternes Golf Klub, Hans Grønfeldt.

Modtageren af Den Gyldne Golfbold findes af foreningen Sportsjournalisternes Golf Klub, som blev uddelt for 45. gang. Med hæderen Den Gyldne Golfbold fulgte også en check fra Nykredit på 25.000 kroner.

Seneste 10 års modtagere af Den Gyldne Golfbold:
2009: Jeppe Huldahl
2008: Søren Kjeldsen
2007: Søren Hansen
2006: Karen Margrethe Juul
2005: Iben Tinning
2004: Kasper Linnet Jørgensen
2003: Iben Tinning
2002: Anders Hansen
2001: Mads Vibe-Hastrup
2000: Steen Tinning


 


BillederTilføj billede


FOTO: Johnny Kongsoe

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Per Buhelt, Frederikshavn 14-12-10 22:13:
Stort tillykke Morten - Joacim og ikke mindst Lucas!

Buhelt som glæder sig til The Open Juli måned 2011

Informationer til denne nyhed

Læst: 939 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
10-01 - Lucas: Ekstra skulderklap og en fed...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder