Dennis Karlsen lavede hattrick i intern FfI-kamp
FfI's to bedste seniorhold, ganske vidst i en blandet udgave, mødtes torsdag aften i en intern træningskamp på Fodboldvej. "Førsteholdet" sejrede 4-0 i en kamp, hvor Dennis Karlsen lavede hattrick.
Lennart Bak havde ansvaret for Jyllandsserieholdet, der stillede op i lidt anderledes opstilling, blandt andet med Michael Pedersen på den centrale midtbane.
I halvlegen byttede de to mandskaber bagkæde, og ellers blev der skiftet ud, som der plejer i træningskampene.
Holdopstilling 1. halvleg:
Carsten Degn - Daniel Andersen, Jacob Hørbye, Rasmus Wrensted, Jack Vejle - Steffen Jensen, Michael Pedersen, Brian Algrensen - Thomas Sørensen, Nikolai Holm og Dennis Karlsen.
Holdopstilling 2. halvleg:
Carsten Degn - Mikkel Hørby, Carsten Reinert, Theis Vad, Mark Høj - Steffen Jensen, Michael Pedersen, Brian Algrensen - Thomas Sørensen, Nikolai Holm og Dennis Karlsen.
Rasmus Kyvsgaard var manden med ansvaret for det blandede serie 2-hold, der stillede op med både anden- og tredjeholdsspillere. En enkelt spiller fra førsteholdet var med på Kyvsgaards mandskab, idet Theis Vad netop er vendt tilbage efter en fodskade.
Mandskabet i 1. halvleg:
Emil Kusk - Mikkel Hørby, Carsten Reinert, Theis Vad, Mark Høj - Thomas Petersen, Mikael Jensen, Casper Slynge, Oleg Koryak - Mads Andersen og Thomas Padfield.
Mandskabet i 2. halvleg:
Emil Kusk - Daniel Andersen, Jacob Hørbye, Rasmus Wrensted, Jack Vejle - Thomas Petersen, Mikael Jensen, Casper Slynge, Oleg Koryak - Mads Andersen og Thomas Padfield.
Udskiftere: Casper Dam, Rasmus Andersen, Jesper Willadsen, Brian Jensen og Nicolai Hørby. Alle blev benyttet.
Efter en lige start med halve chancer til begge hold var Brian Algrensen efter 13 minutters spil tæt på at bringe Lennart Baks tropper på 1-0 på en friløber, men Emil Kusk kom dog godt ud af sit mål.
Tre minutter senere gjorde Dennis Karlsen det til 1-0, da han efter et langt indkast brysttæmmede bolden, og resolut sendte han læderet i kassen.
10 minutter senere udbyggede Michael Pedersen føringen, da han på en lang bold fra Thomas Sørensen udplacerede Emil Kusk i målet.
Dennis Karlsen blev dobbelt målscorer kort før pausen, da han på en god aflevering rundede keeper Kusk og sendte ”det røde hold” på 3-0. En stilling, som også holdt ved pausetid.
I anden halvleg gik der sommerbold i det. Det mest interessante var Dennis Karlsens tredje mål direkte på frispark 10 minutter før tid samt hvem der ifølge Jacob Hørbye kunne løbe stærkest af de to gamle rutinerede ræve: Carsten Reinert vs. Brian Jensen.
Hvem der vandt kapløbet skal være usagt, men det fortæller vel alt om en ganske kedelig anden anden halvleg, der endte 1-0 og dermed samlet 4-0 til Lennart Bak og co.
På tirsdag 2. august spiller FfI JS i Skagen mod Skagens ditto. Der er kampstart på Skagen Stadion klokken 19.15.





































