Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.04.2012 | Af: Laila Dam

Der er stadig ledige pladser på Musikskolen

Musikskolen i Frederikshavn Kommune tilbyder musikundervisning for børn, unge og voksne i alle aldre.

Deadline for tilmelding til Musikskolens kommende sæson er nu passeret, men hvis du går med et ønske om at lære at spille et instrument eller synge, kan du stadig nå det.


 

- Igen i år har vi fået rigtig mange tilmeldinger, men vi har dog stadig nogle ledige pladser, så vi vil derfor opfordre elever og forældre til at skynde sig til at få tilmeldingen i hus, fortæller Thomas Albæk Jakobsen, leder af Musikskolen i Frederikshavn Kommune.

Hvorfor gå i musikskole?
Hvis du spørger Lærke på 8 år, som har spillet cello i 2 ½ år på Musikskolen i Frederikshavn Kommune, lyder svaret: "Det fede ved at gå i Musikskolen er, at man får venner og at man lærer nogle nye ting, som man kan vise sine venner".

Derudover er de adspurgte elever også enige om, at det er sjovt at gå i musikskole og at det er fedt, når man får nogle svære sange og så bliver god til dem i løbet af kort tid.

Musikskolen er for alle
Musikskolen i Frederikshavn Kommune tilbyder musikundervisning for børn, unge og voksne i alle aldre. Eksempelvis er der Baby- og Børnebongo for de helt små, Musikalsk legestue og Mini-rock for de lidt ældre børn samt instrument- og sangundervisning for både børn og voksne. Derudover er der mulighed for at deltage i diverse kor og sammenspil. Al undervisning varetages af højtuddannede og professionelle lærere.

Tilmeldingen til musikskolens undervisningstilbud for sæson 2012/2013 foretages online på www.musikskolen.frederikshavn.dk.

Se Musikskolens video om forskolehold.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Laila Dam

VideoerTilføj video

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 497 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close