24.10.2009 | Af: Claus Højbjerg
Der skal to til en tango - gælder også i Tankegang
Jazzmusikeren Christina Dahl holdt foredrag og spillede i Tankegang inden koncerten om aftenen i Det Musiske Hus. |
Jazzmusiker Christina Dahl dukkede torsdag eftermiddag op i kommunikationsbureauet Tankegang i Frederikshavn. Hun medbragte sin saxofon og et spændende foredrag om vejen til at blive professionel musiker.
I foredraget trak hun paralleller mellem musikken og arbejdet i et kommunikationsbureau, og hun gav et par musikalske eksempler på, hvordan hun kommunikerer med sit publikum. Pointen var, at der altid skal to til en tango.
Om aftenen var Tankegang med i Det Musiske Hus, hvor Christina Dahl sammen med Jesper Lundgaard på bas og Morten Lund på trommer gav en fremragende koncert. Hovedparten af numrene var egne kompositioner, inspireret af blandt andet en gynge i skoven og hendes egne børns små fodtrin tidligt om morgenen.
Christina Dahl udgav i 2006 cd’en "Free your mind", indspillet live i Copenhagen Jazzhouse.