Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.01.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Der skal uddeles medaljer til trofaste medarbejdere

Dronningens Fortjenstmedalje i sølv kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års ansættelse ved den samme arbejdsgiver i den offentlige sektor.
Medaljedagen i Søværnet nærmer sig. Fungerende chef for Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavn overrækker medaljer tirsdag 29. januar kl. 10.00.

 

Dronningens Fortjenstmedalje i sølv kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års ansættelse ved den samme arbejdsgiver i den offentlige sektor.

Fortjenstmedaljen blev indstiftet 16. maj 1792 af Christian den VII. i to grader, guld og sølv, til belønning af fortjenester for "den almindelige velstand" navnlig inden for handel, industri og søfart. Selvom den egentlig var en civil dekoration, blev Fortjenstmedaljen i 1802 givet til søfolk og soldater for tapperhed i kamphandlinger mod briterne.

29. januar 1801 indstiftede Hans Majestæt Kong Christian den VII "Hæderstegnet for god Tieneste ved Søetaten".

Hæderstegnet blev første gang uddelt 15. juni 1801. Fra 1802 er hæderstegnet altid uddelt 29. januar. 9. december 1925 fik kvinder samme ret til hæderstegnet som mænd.

Siden 1926 har søværnet hvert år 29. januar hædret medarbejdere, som har forrettet 25 års tjeneste ved søværnet og i øvrigt opfylder nærmere beskrevne betingelser for at modtage "Holmens Hæderstegn".

Hendes Majestæt Dronningen har i år tildelt otte medarbejdere ved Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavn dekorationer. En medarbejder med Fortjenstmedaljen i Sølv samt syv medarbejdere med Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten.

Fortjenstmedaljen i Sølv er tildelt følgende medarbejder:

• Chefsergent Claus Just Gustafsen

Hæderstegnet er tildelt følgende medarbejdere:

• Korporal Brian Overgaard Madsen
• Marinespecialist Brian Jensen
• Marinespecialist Jan Løvenholt
• Elektronikmekaniker Brian Kristensen
• Maskinarbejder Hans Bo Madsen
• Maskinarbejder Lars Suhr Andersen
• Varmemester Quoc Dinh Lu

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close