Gå til hoved-indhold
08. oktober 2009 - kl. 00.10

Der tales mange sprog på Badminton Academy

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Spillerne på Frederikshavn Badminton Academy taler mange forskellige sprog. Da Kanal Frederikshavn besøgte Badmintonhallen i Arena Nord, var der spillere fra bl.a. Grækenland, Frankrig, Italien, Nigeria, Holland og Danmark.

- Jeg kan mærke, at Frederikshavn Badminton Academy er ved at blive mere kendt. Ellers havde vi heller ikke haft besøg af det franske landshold i 14 dage, siger akademiets daglige leder, Peter R. Jensen.

Hans store ønske er at få flere danske spillere på akademiet. Indtil det sker, er engelsk hovedsproget på Frederikshavn Badminton Academy.

- Vi hører ofte, at Frederikshavn er et udkantsområde, og det kan være svært at trække folk hertil. Med badminton forholder det sig anderledes. Danmark er et at verdens bedste lande at træne i, og spillerne fra Grækenland, Afrika og Australien er ligeglade med, om de skal træne i København, Århus eller Frederikshavn. Det vigtigste for dem er at komme til Danmark og træne, siger Peter R. Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...