Det bliver rigtigt godt med Erik som formand
- Vi har selvfølgelig stukket fingeren i jorden hos nogle udvalgte medlemmer, og tilbagemeldingerne er kun positive, så jeg er sikker på, det bliver rigtigt godt.
Sådan siger Ejvind Nielsen, mangeårig formand for handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK, om valget af tidligere borgmester Erik Sørensen som bestyrelsens nye formandskandidat.
Går alt efter bestyrelsens plan, bliver Erik Sørensen valgt ind i FREDERIK's bestyrelse på generalforsamlingen i februar, hvorefter bestyrelsen konstituerer sig med Erik Sørensen som formand.
- Erik har igennem sine 12 år som borgmester beskæftiget sig meget med erhvervsudvikling. Han har et stort netværk. Han har været formand for turistsamarbejdet Toppen af Danmark. Han brænder stadig for Frederikshavn og er fuld af liv, siger Ejvind Nielsen.





































