Det, der får os til at have det godt, er individuelt
Dine ansatte opnår en bedre livskvalitet, og som virksomhedsejer kan du glæde dig over lavere sygefravær, højere produktivitet og mere engagerede medarbejdere.
Med dette klare budskab forsøger Inner Denmark ApS at overbevise virksomhedsledere om, at det i den grad kan betale sig at investere i større effektivitet og fremmøde på arbejdspladsen.
- Inner har siden 2011 bevist i Sverige, at konceptet holder. Til at begynde med er det afgørende, at alle i virksomheden får tid og plads til at reflektere og mentalt indstille sig på en livsstilsændring. Vi har fokus på syv helbredsområder. Det er energi, søvn, smerter, stress, vægttab, humør og fysisk form, fortæller Anders Elholm fra Elholm Coaching i Ravnshøj og direktør for Inner Denmark ApS.
Etableringen af Inner Denmark ApS fejres med en konkurrence, hvor 10 personer får lov til at gennemføre Inner Life-forløbet til halv pris, det vil sige 25.000 kroner. Vinderen udtrækkes 3. marts.
Ifølge Anders Elholm ønsker 80 procent af medarbejderne i en organisation at gennemføre en eller anden form for forandring i livet. De fleste mener, at de bør bevæge sig mere, spise sundere eller prioritere bedre.
- Lederskabsudvikling, sundhedsforsikringer og arbejdsmiljøorganisation er alle ydre forudsætninger for at kunne skabe et godt arbejdsmiljø. Men det, der får os til at have det godt, er individuelt, pointerer Anders Elholm.
Med spidskompetencer i foredrag og samtaler dygtige coaches levererer Inner individuel motivation til forandring med støtte i IT. Effekten af dette er et forbedret psykosocialt miljø med øget produktivitet og lønsomhed.
- Hver medarbejder får tre rådgivende coaching-samtaler. I hver samtale udarbejdes der ét eller flere delmål. Der går fire til otte uger mellem hver samtale, så den ansatte har tid til at arbejde med sin livsstilsændring, siger Anders Elholm.
Erfaringerne fra Sverige er gode. Selv små tiltag kan gøre en stor forskel. Det kan være at gå tidligere i seng, bevæge sig 15 minutter om dagen eller endnu mere simpelt: Hold pause og træk vejret dybt.
- Når vi arbejder med delmål, viser det sig ofte, at at halvdelen af de mål, der bliver sat, er mål, der skal arbejdes med i det private, altså derhjemme. Når det lykkes, mærker virksomhedens ledelse, at medarbejderen er mere effektive på arbejde, og det kommer ofte bag på ledelsen, der har svært ved at tage initiativer, der berører medarbejdernes privatliv, siger Anders Elholm.





































