Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.01.2022 | Af: Marcus Linkhorst

Det frederikshavnske bagland bliver i DF

Morten Messerschmidt kan glæde sig over, at de lokale DF-bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn ser ud til at fortsætte i partiet.
Flere personer i Dansk Folkepartis folketingsgruppe truer med at forlade partiet, efter at Morten Messerschmidt i går blev valgt som formand. I Dansk Folkepartis lokalforening i Frederikshavn er bestyrelsesmedlemmerne tilsyneladende mere loyale.


 

Folketingsmedlem Bent Bøgsted, der er valgt i Frederikshavn-kredsen, har til DR sagt, at han helst så Martin Henriksen som formand for Dansk Folkeparti. Det samme har tre andre i folketingsgruppen.

Det blev som bekendt Morten Messerschmidt, der vandt formandsvalget i går, da de delegerede var samlet i Herning for at vælge partiets nye formand.

Efter valget af Morten Messerschmidt fortalte Bent Bøgsted til DR, at han tager stilling til sin fremtid i Dansk Folkeparti i løbet af de næste 14 dage.

Han er ikke det eneste folketingsmedlem, der åbent har talt om, at deres fremtid kan ligge et andet sted.

Det tyder dog ikke på at være holdningen hos medlemmerne af Dansk Folkepartis lokalbestyrelse i Frederikshavn Kommune. Det viser en rundspørge foretaget af Kanal Frederikshavn, hvor vi i skrivende stund har talt med syv ud af otte medlemmer, og her siger seks, at de fortsætter i partiet, mens en enkelt udtaler, at vedkommende vil se tiden an med Morten Messerschmidt som ny formand.

Det er god læsning for de nyvalgte formand, som også kan glæde sig over tre nye medlemmer i landets nordligste DF-lokalforening.

Flere bestyrelsesmedlemmer fortæller dog, de gerne så en anden formand end Morten Messerschmidt, men forklaringen lyder, at han var den bedste mulighed ud af de tre kandidater.

De to andre kandidater var de to tidligere folketingsmedlemmer Martin Henriksen og Merete Dea Larsen. Morten Messerschmidt vandt med 60,5 procent af stemmerne.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Steen Brogaard

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close