Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2019 | Af: Michael Frederiksen

Det gik helt galt for ØVI for et år siden mod FfI...

Selv om Østervrå IF er på tredjepladsen, mener anfører René Kiil ikke, at ØVI er oprykningskandidat.
Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen er serie 2-opgøret mellem Østervrå IF og FfI's JS-reserver. Der er kampstart søndag kl. 13.00 på Elektrikeren Nord Arena i Østervrå.


 

ØVI's nedrykkere fra serie 1 indledte sæsonen med tre sejre i træk. Til gengæld blev det kun til to point i det næste tre kampe.

- I de tre seneste kampe har vi blandt andet mødt Hirtshals og Sulsted, som på nuværende tidspunkt ser ud til at skulle kæmpe om oprykningen, så modstanderne har måske været lidt stærkere end de første tre kampe, og med lidt mere kynisme havde vi fået alle tre point i Hjørring. Desuden kæmper vi fortsat med skader og afbud til nogle af de normale førsteholdsspillere. Vi har haft flere unge spillere på holdkortet indtil videre, som bestemt yder alt, hvad de har lært, men det tager bare lidt tid at vænne sig til at spille seniorfodbold, siger anfører René Kiil.

Selv om ØVI ligger nr. tre, mener han ikke, at holdet er oprykningskandidat. 

- Det er vores trup ikke til i øjeblikket. Vi tager en kamp ad gangen.

Udefra ser det ud som om, at ØVI er i gang med et generationsskifte.

- Er vi det? Vi er en lille klub og stiller med de spillere, der er til rådighed, og afbud og skader ved flere af normale førsteholdsspillere har betydet, at vi i år har haft flere af de unge spillere med på holdkortet, end vi måske ville have haft, hvis alle mand var kampklar, udtaler René Kiil.

Da FfI senest gæstede Østervrå, var ØVI bagud 0-3 efter otte minutter og tabte 0-6. Det var søndag 16. september 2018. Kampen i morgen falder således næsten på årsdagen. Denne gang er det dog FfI's andethold, som ØVI møder, og der spilles ikke i serie 1, men serie 2.


- Jeg husker ikke, at vi har mødt Frederikshavns andethold i den tid, jeg har spillet seniorfodbold i Østervrå IF. Jeg er sikker på, at med de midler Frederikshavn har, så kan de stille med et stærkt andethold, så vi skal nok få kamp til stregen, svarer René Kiil på spørgsmålet om, hvor stor favorit ØVI er.


FfI er oprykker i serie 2 og ligger efter seks kampe næstsidst med fire point.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close