Profetas er musik i hiphoppens grænseland og trækker på hele Colombias smeltedigel af musikalske traditioner i deres fusion af afro-colombiansk musik, reggae og rock.
Mandag 30. august kommer den internationale musik- & filmfestival i Nordjylland MY VOICE til Frederikishavn. Det bliver tre dage med film, musical, hip-hop og afrikansk griotte-musik.
Program for Frederikshavn, Det Musiske Hus: 30/8 kl. 20.00 Koncert: Profetas (Columbia) entré 30/8 kl. 21.30 Open Air Film på Rådhustorvet: Slingshot HipHop 31/8 kl. 21.00 Open Air Film på Rådhus Torvet: It Began In Africa 1/9 kl. 20.00 Koncert: Bako Dagnon (Mali) entré
MY VOICE er den nordjyske del af den landsdækkende Images festival og arrangeres i et tæt samarbejde med Center for Kultur og Udvikling (CKU), som er en del af Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.
MY VOICE er et nordjysk samarbejde mellem Region Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland og de fire kommuner Thisted, Rebild, Frederikshavn og Aalborg.
MY VOICE er en contemporary art festival, som sætter fokus på musik og film fra de lande, vi normalt betegner som udviklingslande – et fokus, der helt og holdent fanger det moderne internationale kunstneriske udtryk i en række af disse landes samtidskunst. Kunst og udtryk, der ofte har et stærkt politisk og samfundsmæssigt bid og er en kommentar til den virkelighed, kunstnerne kommer fra.
MY VOICE finder sted følgende steder: Det Musiske Hus - Frederikshavn, 1000Fryd - Aalborg, Plantagehuset – Thisted, Kulturstationen – Skørping, Broen Festival – Vildsund, Studenterhuset og Gammeltorv – Aalborg, Lille Torv – Thisted og HUSET – Aalborg.
MY VOICE præsenterer koncerter og film fra bl.a. følgende lande: Nepal, Pakistan, Mali, Sydafrika, Uganda, Palæstina, Colombia, Indien, Ghana, Mozambique, Angola, Senegal, Indonesien, Kenya, Zambia og Danmark.