Gå til hoved-indhold
20. februar 2017 - kl. 01.02

Diadora skaber revolution, når det gælder løbesko

  • 1 af 4
    FOTO: Diadora
  • 2 af 4
    FOTO: Diadora
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Diadora løfter med stolthed sløret for Diadora Blushield - en revolutionerende ny teknologi, som kommer til at ændre måden, vi tænker omkring det at løbe på. 

Det mener i hvert fald direktør Lars Bo Christensen fra Sport Scandinavia i Frederikshavn, som er dansk importør af italienske Diadora.

- Som mennesker er vi alle forskellige, og derfor kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at de fleste mennesker ikke har symmetriske fødder. Vi er bare ikke selv klar over det. Derudover lider mange løbere af mild eller svær overpronation. Med Diadora Blushield præsenterer vi den teknologi, som endelig løser dette problem, siger Lars Bo Christensen.

Diadora Blushield tilpasser sig foden og retter op lige der, hvor der er behov for det, og ikke den anden vej rundt, hvor kroppen skal tilpasse sig skoen. Med Blushield præsenterer Diadora en multifunktions-løbesko, som yder kraftig støddæmpning, samtidig med at den tilpasser sig og reagerer på den måde, du løber på.

- Det er med andre ord en sko, som passer til alle, uanset om du er neutral løber eller har behov for støtte diverse steder på foden, siger Lars Bo Christensen.

Diadora Blushield spejler fodens naturlige facon og skubber grænserne for støddæmpning til et niveau, som ikke er set tidligere. Stød/impacts absorberes og fordeles optimalt og garanterer et niveau af komfort og støtte, som man ikke tidligere har oplevet, lover Diadora.

- Vi mener selv, at vi med markedets førende reaktionsevne og støddæmpning har skabt en universel sko til løbere på alle niveauer, lyder det fra Lars Bo Christensen.

Diadora Blushield fås i løbebutikkerne fra foråret 2017.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...