Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.05.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

DM-finaler i floorball livestreames fra kl. 12.45

Kanal Sport har besøgt Abildgårdhallen og talt med flere af Bulldogs-spillerne inden søndagens DM-finale mod Rødovre..

Eftermiddagens DM-finaler i floorball - hvor tre ud af fire hold kommer fra Frederikshavn - livestreames fra kl. 12.45 på www.kanalsport.dk.

 

Damernes DM-guld ender helt sikkert i Frederikshavn, da det igen er Bulldogs og FC Outlaws, som mødes i finalen. Bookmakerne tror mest på Bulldogs. Nordicbet har odds 1.85 på Bulldogs-sejr og 2.40 på Outlaws.

Anne Sofie Thaarup fra Bulldogs mener dog, at Outlaws er favorit.

- Det bliver en tæt, hård og spændende kamp. Outlaws er storfavoritter, men jeg tror, muligheden er der, og vi er forberedt på at kæmpe for sejren til sidste minut, siger hun til www.sport45.dk.

Bulldogs vandt grundspillet i vestkredsen foran Outlaws, der dog er blevet bedre og bedre, som sæsonen er skredet frem, og holdet har fået tilgang af flere spillere. Outlaws vandt desuden to ud af tre kampe mod Bulldogs i grundspillet.

Hos herrerne står finalen mellem Bulldogs og Rødovre. Det er de to vindere af grundspillet i vest og øst.

- Vi har det bedste hold, og derfor vinder vi, udtaler Bulldogs' Lars Jespersen til www.kanalsport.dk

Damernes finale begynder kl. 13.00, mens herrernes gulddyst fløjtes i gang kl. 16.30. Begge kampe spilles i Aalborg Stadionhal.

Se optaktsindslag til herrernes finale her.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 769 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder