Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.10.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

DONG Energy og Better Place bag energisatsning

Partnerskabsaftalen, der underskrives fredag formiddag i Arena Nord, betyder bl.a. en øget satstning på elbiler i Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune og Energibyen Frederikshavn underskriver fredag formiddag to nye partnerskabsaftaler med henholdsvis DONG Energy og Better Place Denmark.

 

- Med disse aftaler er vi kommet et betydeligt skridt nærmere realiseringen af vores ambition om at gøre Frederikshavn til 100 procent vedvarende energiby. DONG Energy og Better Place er nogle af de store spillere på energiområdet, og de sender med indgåelsen af aftalerne et meget klart signal om, at de tror på Frederikshavn Kommunes satsning på vedvarende energi, siger borgmester Erik Sørensen.

- Partnerskabsaftalerne er et gennembrud i realiseringen af projektet Energibyen Frederikshavn, og samtidig er aftalerne værdifulde for det vækstlokomotiv, vi lige nu sætter på skinner for at skabe nye forretningsområder og nye job på energiområdet og det maritime område, fortsætter Erik Sørensen.

Partnerskabet mellem DONG Energy og Frederikshavn Kommune skal sikre den fortsatte udvikling af et sammenhængende, vedvarende energisystem i kommunen inden for el, varme og transport. Parterne vil bl.a. vurdere, hvordan biogas, affald og geotermi bedre kan udnyttes i energiproduktionen og bygge videre på samarbejdet om energibesparelser.

Der er allerede indgået en aftale om aftag af grøn vindmøllestrøm i takt med, at seks nye havvindmøller kommer i drift og endelig er det ambitionen, at Frederikshavn skal blive et dansk testcenter for off-shore vindmøller.

- Frederikshavn Kommune demonstrer en stærk vilje og ikke mindst handlekraft i forhold til klima og miljø. Jeg glæder mig over, at DONG Energy kan bidrage til, at kommunen når sit ambitiøse mål om at være 100 procent forsynet med vedvarende energi i 2015, siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.

Partnerskabsaftalen med DONG Energy indgås samtidig og helt i tråd med en partnerskabsaftale mellem Energibyen Frederikshavn og Better Place.

Frederikshavn bliver den første kommune i Nordjylland, der
samarbejder med Better Place om udvikling og opstilling af en infrastruktur til opladning af elbiler. Derved bringer kommunen sig helt i front som et "demonstratorium" for elbiler. Aftalen lægger bl.a. op til tæt samarbejde om kortlægning, godkendelsesprocedurer og opstilling af et netværk af ladestationer.

Det er også planen, at kommunens egen bilpark skal skiftes ud med elbiler på de områder, hvor det er muligt. Infrastrukturen ventes opført frem mod 2015, og håbet er, at kommunen ved at gå forrest og skabe de bedst mulige rammer kan inspirere borgerne til at skifte benzinslugeren ud til fordel for de næsten lydløse, klimavenlige elbiler.

- Frederikshavn Kommune er en af landets mest ambitiøse og visionære kommuner på klimaområdet, og vi ser frem til at arbejde sammen om at fremme overgangen til elbiler i kommunen, til gavn for både klimaet og for kommunens indbyggere. For Better Place er aftalen samtidig et vigtigt skridt på vejen mod at etablere en landsdækkende infrastruktur til opladning af elbiler. Vi arbejder nu sammen med kommuner fra Nordjylland til hovedstadsområdet, og yderligere aftaler vil snart blive offentliggjort, siger Jens Moberg, CEO i Better Place Denmark.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 289 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
27-11 - Nyhedsindslag på TV2 om Energibyen ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder