Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Drømmedebut i Sverige for øjnene af 12.044 tilskuere

Frederik Andersen var præcis lige så rolig, afbalanceret og beskeden i sin debut i Sverige som i sine to sæsoner i Frederikshavn.

Den tidligere Frederikshavn White Hawks-keeper Frederik Andersen fik tirsdag aften en drømmedebut i Scandinavium i Göteborg.

 

Den 21-årige dansker holdt buret rent, da Frölunda vandt 2-0 over oprykkerne fra Växjö. Der var udsolgt i Scandinavium, det vil sige 12.044 tilskuere, og de fik se en rolig og afbalanceret dansk debutant i målet.

- Frederik Andersen var fantastisk i slutningen af matchen, hvor de trykkede på for en udligning, siger Frölundas træner, Kent Johansson, til klubbens hjemmeside.

Kampen blev først afgjort definitivt 15 sekunder før tid, da hjemmeholdet scorede i tomt mål.

- Det var sjovt at holde nullet, men jeg gjorde kun, hvad jeg skulle og var også lidt heldig, udtaler Frederik Andersen til Göteborg Posten.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Frölunda Indians

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1326 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 14 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder