Gå til hoved-indhold
25. marts 2017 - kl. 17.03

Drukkenbolte, spillefugle og plattenslagere

  • 1 af 4
    FOTO: Anne-Mette Buus
  • 2 af 4
    FOTO: Anne-Mette Buus
  • 3 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 4
Af: Anne-Mette Buus

Forfatter og arkitekt Knud Simonsen fortæller tirsdag 4. april kl. 19.00 om de særlige danske arbejdspladser, som opstod i Danmark under 2. verdenskrig. Mød ham i Manegen - Sæby Kulturhus.

Foredraget tager udgangspunkt i Knud Simonsens triologi, som består af bøgerne ”Vestkystbunker”, ”Brunkul” og ”Tørvekongen” med fortællinger om den brogede forsamling, som flokkes om pengene og arbejdet for tyskerne – det arbejde, som var betalt af den danske stat.

Mange solide arbejdsmænd fik arbejdet anvist af fagforeningen og socialkontoret, andre mere farverige eksistenser som døgenigte og drukkenbolte, spillefugle, plattenslagere, kriminelle og københavnere – og de lette damer – prøvede lykken.

- Vi glæder os til at høre Knud Simonsen fortælle om de lidt mere specielle danske arbejdspladser under 2. verdenskrig, hvem der arbejdede der, og hvem der egentlig tjente pengene, udtaler bibliotekar Henriette Olesen.

Triologien

”Vestkystbunker” er en dokumentarisk roman om danmarkshistoriens mærkeligste byggeri, der grundlagde boligmanglen i flere årtier.

”Brunkul” er en dokumentarisk beretning om et industrielt eventyr, der tager fart i 1940 og tiltrækker arbejdere fra hele landet, om de store penge, der omsættes ved kortbordet og om folk, der søger ly for skattevæsenet, kreditorerne og politiet.

”Tørvekongen” er en autentisk beretning fra perioden 1929 til 1946 med omdrejningspunkt i tørveproduktionen og tyskernes besættelse af Danmark.

Knud Simonsen

Knud Simonsen slog igennem med triologien om de særlige danske arbejdspladser under 2. verdenskrig.

Knud Simonsen er født i 1950. Han er uddannet arkitekt inden for fagområet bygningskunst fra Arkitektskolen i Aarhus og har siden studeret kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Du kan læse mere om Knud Simonsen og hans bøger samt arkitektarbejde her.

Billetter
Du kan købe billetter til foredraget enten online på bibl.frederikshavn.dk eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...