Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.11.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Dybvad Open Air endte med 110.000,- i overskud

Færre udgifter til musikken og flere solgte VIP-billetter sikrede Dybvad Open Air et flot overskud i 2010.

Så lykkedes det endelig for arrangørerne af Dybvad Open Air at komme ud med et overskud. Regnskabet viser, at musikfesten lørdag 7. august ved Søparken i Dybvad resulterede i et overskud på 110.000 kr.



 

Der er primært to grunde til det tilfredsstillende resultat. Det lykkedes at sælge flere VIP-billetter, og det sene afbud fra hovednavnet Shakin Stevens sparede arrangørerne for mange penge.

Regnskabet viser en omsætning på 1,2 mio. kr. Heraf udgør billetsalget og bar-omsætningen næsten 1,1 mio. kr.

Musikudgifterne løb op i 421.000 kr. med afløseren for sygdomsramte Shakin Stevens, Big Fat Snake, som årets dyreste navn. Anders Blichfeldt og co. skulle have 188.000 kr.

Dybvad Open Air havde søgt og fået en underskudsgaranti på 50.000 kr. af Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune, men den kom heldigvis ikke til udbetaling.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Ninna Boisen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 424 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder