Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.09.2009 | Af: Martin Pedersen

Efter to nederlag i træk skal FfI op på hesten igen

Fredag kl. 17.45 skal FfI prøve kræfter med Hobros 2. divisionsreserver.

FfI's JS-hold i fodbold skal tilbage på sejrssporet efter to nederlag i træk. Især sidste lørdags 0-5 lussing på hjemmebane mod Aars FC gjorde ondt, så derfor er det forhåbentlig et tændt FfI-mandskab, der i aften løber på banen på Hobro Stadion.

 

Hverken FfI eller hjemmeholdet fra Hobro har smagt sejrens sødme de seneste tre kampe. Værst er det gået for FfI, som har lidt to smertefulde nederlag. Først blev det til et 1-2 nederag i Tårs. Fire dage senere skulle det blive endnu værre, da det på hjemmebane blev til en syngende lussing på hele 0-5 mod meget effektive Aars FC.

Hobro, som fungerer som reserver for 2. divisionsholdet, har heller ikke klaret sig så godt på det seneste. Først blev det til en fuldstændig sindssyg pointdeling mod Dronningborg. 6-6 endte det i kamp, hvor begge hold skiftedes til at føre med to mål. Derefter blev det til et 0-1 nederlag mod Løgstør, og i fredags blev det til et remis mellem Kvik/Aalestrup og Hobro. Kampen endte 2-2.

FfI-træner Peter Jacobsen om fredagens kamp i Himmerland:

- Vi skal ud af dødvandet. Vi skal vinde kampen i Hobro. Det gør vi, hvis vi står sammen som hold og fighter en vis legemesdel ud af bukserne. Det gode spil kommer i anden række.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 121 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder