Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.09.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Efter to nederlag kom FfI på pointtavlen i Hobro

FfI kom bagud efter 16 minutter i Hobro efter en fejl af målmand Kenneth Isaksen.

Efter to nederlag i træk lykkededes det FfI's JS-hold i fodbold at erobre et enkelt point i udekampen mod Hobros divisionsreserver. Kampen i Hobro sluttede 1-1.

 

Det skete efter en fin FfI-indsats, hvor der blev arbejdet godt for hinanden. Hobro bragte sig foran, men kort efter udlignede Mike Petersen på straffespark.

- Det er rart at se, at vi løber og arbejder for hinanden, og så synes jeg, at vi kan tage rigtig meget med fra kampen, udtalte FfI's træner, Peter Jacobsen.

Kampen begyndte forsigtigt med meget spil på den midterste del af banen. Det var småt med chancer indtil det 15. minut. FfI-keeper Kenneth Isaksen tabte i en ufarlig situation bolden ned for fødderne af hjemmeholdets Mathias Blohm, som nemt scorede i tomt net.

Føringen varede dog kun små fem minutter. Rune Sønderby blev skubbet omkuld i det kriminelle felt, og kampens gode dommer dømte helt korrekt straffespark. Mike Petersen stod klar ved 11 meter-pletten og sparkede ganske sikkert udligningen i mål.

I de næste 25 minutter var det begrænset med underholdningen. Hobro havde dog et par store chancer - en lige over og en tæt forbi mål - inden pausen.

Fem minutter efter pausen var hjemmeholdet tæt på igen, men heldigvis gik skuddet lige over mål.

Ellers var det småt med store chancer i anden halvleg. Brian Jensen havde dog den største af alle, da hans skud ramte stolpen og riposten ramte en Hobro-spiller i hovedet.

Kampinfo:
Hobro - FfI
1-1 (1-1)
Dagens FfI-hold:
Kenneth Isaksen - Andrew Nilsson, Jacob Hørbye , Janus Friis, Carsten Reinert - Mikael Jensen (60: Rasmus Wrensted), Steffen Jensen (55: Theis Vad), Brian Jensen (75: Kasper Møller) & Jesper Thorius (88: Steffen Jensen, genindskiftet)
Mål: 1-0 Mathias Blohm (15.), 1-1 Mike Petersen (19.) (straffespark)
Kampens spiller: Andrew Nilsson med 9 stemmer.
Tilskuere: Omkring 40


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 149 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
01-11 - Dramatik og sen udligning af FfI hj...
30-10 - Hobros reserver gæster Frederikshav...
25-09 - Skæbnekamp i bunden for FfI's JS-ho...
18-09 - FfI på pointjagt efter fire kampe i...
11-09 - Sepp Piontek holder foredrag på Fod...
06-09 - Lussing på 0-5: Effektive Aars FC s...
03-09 - FfI-nederlag efter dårlig indsats i...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder