Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.08.2022 | Af: Michael Frederiksen

Elisabeth Haaber Grey udstiller i Luddes Hus

Hvert år udvælger Læsø Kunstforening en række kunstnere, som får mulighed for at udstille deres kunst eller kunsthåndværk i Luddes Hus. Det lille historiske hus ligger i Byrum Hovedgade på Læsø. I denne uge er det Elisabeth Haaber Grey, som udstiller sine malerier og sit keramik.

 

Hun er vokset op på Læsø, men har siden hun gik ud af folkeskolen boet i Frederikshavn sammen med sin mand - White Hawks-legenden Mike Grey - og deres tre børn.

Elisabeth Haaber Grey maler primært i to genre. Abstrakte malerier, gerne med mange farver og store penselstrøg, men også naturmalerier, som er på mindre lærreder og med mindre pensler.

- Derved kan jeg kaste mig over det, som jeg den pågældende dag er i humør og stemning til. Mine naturmalerier er ofte inspireret af Læsø, det smukke lys og den fantastiske natur, som Læsø byder på, siger Elisabeth Haaber Grey.

Hendes keramik er håndformet og ganske uperfekt.

- Jeg elsker jo, at tingene ikke behøver at være ens. Så jeg leger meget med formerne og glasurerne, siger hun.

Som noget helt nyt har hun fået trykt sine første kunstplakater.

- De er blevet taget godt imod, så i det hele taget har det været en fantastisk oplevelse at udstille i Luddes Hus, hvor jeg også har talt med så mange dejlige mennesker.

Der er åbent i dag til kl. 17.30 og lørdag fra kl. 10.00-15.00.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close