Gå til hoved-indhold
11. februar 2010 - kl. 02.02

Eliteidrættens førstemand kommer til Frederikshavn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Michael Andersen holder lørdag eftermiddag foredrag i Frank's i Kattegat Silo.
Af: Kanal Frederikshavn

Team Danmarks direktør, Michael Andersen fra Brønderslev, gæster lørdag 13. februar kl. 16.00 Restaurant Frank's i Kattegat Silo i Frederikshavn, hvor han bare to dage før afgang til Vinter-OL blandt andet vil tale om flere aktuelle emner.

Michael Andersen rejser to dage efter besøget i Frederikshavn som Danmarks førstemand på eliteområdet til Canada, hvor der er mange forventninger til de danske atleter og hold.

Michael Andersen vil også se frem mod OL 2012 i London. Team Danmarks direktør gør status to og et halvt år før begivenheden. Michael Andersen har netop været på et todages besøg hos London Organising Committee of Olympic Games og har de nyeste beretning med til Frederikshavn.

Team Danmarks direktør fulgte også det danske herrelandsholds kampe ved håndboldens EM i Østrig. Beretninger fra dette store mesterskab serveres også på Restaurant Frank's.

Michael Andersen vil i Frederikshavn også fortælle om dansk eliteidræt 2009, som betegnes som et år med de absolut bedste sportslige resultater nogensinde.

Endelig bliver der også mulighed for at høre om og diskutere talentudvikling. Michael Andersen deltager i en studietur med Dansk Boldspil Union i dagene 8.-11. februar med besøg hos Atletico Bilbao og FC Barcelona.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...